Spurvedans & Kofoedsmindes historie
I denne bog kommer du bag murene på landets eneste sikrede behandlingsinstitution for voksne kriminelle udviklingshæmmede.
Indhold
I bogen beretter forfatteren om sit personlige møde med Kofoedsminde, som hun har besøgt gentagne gange i 2006 og 2007. Ud over at indfange stedets særlige karakter, viderebringer hun med stor empati tre af de anbragtes livshistorier. Beretninger som undervejs får forfatteren til selv at reflektere over deres skæbner og ikke mindst samfundets ansvar.
Sidst i bogen har otte tidligere forstandere på den 25 år gamle institution givet deres personlige historiske rids over udviklingen gennem tiderne på en af Danmarks mest specielle arbejdspladser. På den måde belyses institutionens hverdag fra mange synsvinkler, der tilsammen giver et spændende indblik i den barske hverdag for såvel de ca. 50 domsanbragte som for de 300 medarbejdere.