Handicap og funktionshæmning i halvfemserne
Undersøgelse om mennesker med funktionsnedsættelsers forhold til arbejdsmarkedet og levevilkår i bred forstand
Indhold
Undersøgelsen af handicap og funktionshæmning i halvfemserne har det overordnede formål at belyse forholdet til arbejdsmarked og levevilkår i bred forstand. Undersøgelsen er iværksat og løbende drøftet med en gruppe af repræsentanter fra forskellige handicaporganisationer.
I undersøgelsen deltager indledningsvis lidt over 10.000 tilfældigt udvalgte personer mellem 18 og 60 år, der spørges ind til, om de har en funktionsnedsættelse eller en kronisk sygdom. En fjerdedel af personerne svarer bekræftende på dette. Denne fjerdedel blev efterfølgende detaljeret spurgt ind til funktionshæmningens forekomst og sværhedsgrad, samt hvilken betydning den har for pågældendes udfoldelsesmuligheder i hverdagslivet.
Konklusion
Resultaterne var blandt andet, at personer med funktionshæmning lige så ofte er gift eller samlevende, som andre er. Overraskende viser undersøgelsen, at pågældende gruppe ofte er i arbejde og at flere end tidligere ligeledes har gennemgået et uddannelsesforløb.
I forhold til forvaltning af rettigheder er der en betydelig utilfredshed med den kommunale sagsbehandling og en stor andel af de adspurgte angiver desuden, at de finder hverdagen tom og indholdsløs, hvilket hænger sammen med, at de har få sociale kontakter.
Metode
Individuelle interview og skala til måling af funktionshæmning.