Har etniske minoriteter lige muligheder i social- og sundhedsvæsenet? (i antologi: Handicap og ligebehandling i praksis)

Kommunikation mellem etniske minoriteter og social- og sundhedsvæsnet

Indhold

Denne antologi består af syv artikler, som alle sætter fokus på, hvordan ligebehandling af mennesker med funktionsnedsættelser produceres i praksis. Formålet med artiklerne i antologien er, at handicapforskningen gøres lettere tilgængelig.

I denne artikel diskuteres det problem, der kan opstå i kommunikationen mellem social- og sundhedsvæsnet og etniske minoriteter, som har en sjælden diagnose. De spørgsmål, der undersøges i denne artikel, er:

• Hvilken betydning kommunikation har, for at etniske minoriteter med en sjælden diagnose opnår ligebehandling i form af lige adgang til social- og sundhedsvæsnet?
• Hvilke barrierer målgruppen oplever, når der er tale om at deltage i kommunikationen vedrørende tilbud og behandling?
• Hvilken betydning etnicitet har i kommunikationsprocessen?

Forfatteren fremhæver, at der i de seneste år har været en stigende interesse for at klarlægge de problemer, som etniske minoriteter med en sjælden diagnose oplever i forhold til deres funktionsnedsættelse og brugen af tilbud og behandling.

Konklusion

Forfatteren konkluderer, at der, på trods af den øgede opmærksomhed, stadig mangler at blive fulgt op på de resultater, som er blevet dokumenteret. Ifølge forfatteren er der behov for at skabe en koordinering mellem myndigheder, erfaringsopsamlinger og netværk blandt ressourcepersoner.

I artiklen konkluderes det, at etniske minoriteter med funktionsnedsættelser ofte har en begrænset viden om social- og sundhedsvæsnet, problemer med at forstå kommunikationen med myndigheder, sagsbehandlere og læger og at de ligeledes ofte har en begrænset viden om rettigheder og pligter i samfundet.

På den baggrund anbefales det i artiklen, at der skabes en særlig uddannelse til tolke, som giver en specialisering inden for handicapområdet. Det anbefales ligeledes, at der i kommunikationen med den etniske borger med en funktionsnedsættelse afsættes mere tid, idet den enkeltes baggrund og vidensniveau kan være meget forskelligt. Forfatteren foreslår, at patientskoler kunne gøre det muligt at skabe et mere individuelt kommunikations- og informationsniveau.

Forfatteren konkluderer, at der er behov for øgede kulturelle kompetencer og flerkulturel dialog, hvis etniske minoriteter skal have lige muligheder i samfundet.

Metode

Artiklen tager udgangspunkt i en empirisk undersøgelse, som bygger på kvalitative interview med 14 familier med forskellige sjældne funktionsnedsættelser og syv fokusgruppeinterview og enkeltinterview med foreninger, pædagoger, læger og sagsbehandlere.