Inklusion - Et socialpolitisk indspark
Bogen giver på en let og overskuelig måde en række eksempler fra hele landet på, hvordan man kan skabe inklusionsmuligheder for forskellige grupper af socialt udsatte
Indhold
Med Danmarks ratificering af FN's Handicapkonvention, som forpligter alle medlemslande til at skabe lige muligheder for alle, uanset fysiske eller psykiske handicaps, er der behov for socialpolitiske indspark fra de institutioner, virksomheder, forskere og enkeltpersoner, der rundt om i landet allerede står med unikke erfaringer – og perspektiver på – inklusion af svage, udsatte og marginaliserede grupper.
I første del beskrives 16 innovative inklusionsprojekter rundt om i landet. Nogle af stederne kan ikke måles traditionelt økonomisk, andre steder er velbesøgte cafeer og velsete tv-produktioner.
I anden del giver 12 aktører i feltet (kommunalpolitikere, forskere og erhvervsfolk m.m.) socialpolitiske indspark.
Tredje del er en sammenfatning og perspektivering samt oplæg til den videre debat.