Steder at være for socialt udsatte ældre

Ensomme Gamles Værn har gennemført et antropologisk studie af et multihus for socialt udsatte ældre på Nørrebro i København.

Indhold

I et tidligere københavnsk plejehjem åbnede i 2007 værestedet Oasen for socialt udsatte og ældre fra lokalområdet, som kan komme uden registrering. I årene efter etableredes to aflastningsafdelinger for hospitalsindlagte ældre med komplekse sociale, fysiske og psykiske problemer, som ikke kan vende hjem til deres egen bolig – nogle fordi de ikke har en. I 2011 blev der desuden åbnet en række boliger for hjemløse i en særlig opgang i huset med tilknyttet personale. Således er Multihuset i Thorsgade realiseret gennem en årrække – og det er under stadig forandring.

Centralt i denne rapport står spørgsmålet om det at finde sig til rette, at finde og skabe en plads i verden. Livet er for alle beboere og brugere kendetegnet ved at være opbrudt. Det er sket enten som følge af sygdom og handicap; fysiske som psykiske, som følge af social isolation, nærtståendes død eller problemer med at passe ind i et etableret system i flere henseender. Multihuset har vist sig at være et sted, hvor en forankring hjælpes på vej. Værestedet stiller lokaler og personale til rådighed for mennesker, der har brug for at finde, eller genfinde, et socialt fodfæste, gennem det at spise, tale og opleve, udvise og modtage omsorg, eller bare at være sammen med andre. Med aflastningsafdelingerne hjælpes mennesker på vej imod en bolig. De placeres i en tidslomme, der kan forekomme meningsløs, men som kan udgøre vejen til en mere permanent og holdbar situation i deres liv. Beboerne profiterer af den tryghed og sikkerhed, der findes i afdelingernes døgnbemanding, og nogle finder nye sociale forbindelser på eller omkring afdelingen. I særboligerne inviteres mennesker, der har levet mange år på gaden, eller i anden boligløshed, indenfor i en ny fysisk og social ramme om deres liv. Tag over hovedet udgør nye muligheder og begrænsninger for disse mennesker, og de finder gennem personalet den direkte adgang til sundhedshjælp og værestedet; vej til et bedre helbred og en eksistentiel støtte i hverdagens små og store spørgsmål.

Der er i rapporten benyttet antropologisk feltarbejde som tilgang til at skabe viden om det sociale liv, fællesskaber, samvær, nærvær, omsorg, netværk, marginalisering og social eksklusion blandt socialt udsatte ældre – som er den primære målgruppe for Multihuset. Værestedet Oasen fungerer som husets ’hjerte’, hvor brugere fra de forskellige afdelinger henter en del af hverdagens tryghed og sociale engagement – og studiet af Oasen udgør hovedparten af projektet. Forskningen har som mål at skabe en dybtgående indsigt i hverdagen i Multihuset – set fra brugere og beboeres perspektiv. Projektet dokumenterer værestedets betydningsfulde rolle i socialt udsatte ældre menneskers liv; stedet giver nogen at være i nærheden af og noget at være sammen om.

Konklusion

Projektet dokumenterer betydningen af det sociale i udsatte ældres liv. Det sociale ligger i relationer mellem mennesker. Et hårdt liv med mange tab og en dårlig økonomi, måske sygdom og misbrug kan betyde svære vilkår for relationer og fællesskaber, når man bliver ældre.

Værestedet Oasen et godt sted at være, fordi det er et sted, hvor man bliver set, hørt, genkendt, anerkendt, modsagt og selv har lejlighed til at udtrykke sig. Det er et sted, hvor man bliver mødt med forståelse og omsorg – og hvor man selv har lejlighed til at drage omsorg og hjælpe til. Gensidighed er et fundamentalt element i socialt samvær og fællesskab.

Et godt sted at være er også et godt spisested, idet måltidet, der er en fysiologisk nødvendighed, også er en social institution i vores liv. Det er svært at spise godt alene, og det at spise – det samme eller sammen, skaber samvær og samtalestof. Det kan også være rart blot at spise for sig selv i et rum, hvor andre er til stede og taler.

Alle ældre har brug for at fortælle om deres erfaringer fra et langt liv. Erfaringer, der ikke får mindre betydning, efterhånden som man bliver ældre. At finde sig til rette i livet forudsætter, at man har nogen at dele sine livserfaringer med. Multihuset er således også et fortælle-sted, hvor muligheden for at blive set og hørt, lidt eller meget efter behov, er til stede.

Metode

Undersøgelsens empiriske materiale er indsamlet gennem antropologisk feltarbejde i Arbejde Adlers Hus på Nørrebro i København. Feltarbejdet er foregået i perioden fra september til november 2011 i løbet af ca. 30 dage fordelt henover dag- og aftentimer, dog fortrinsvis om dagen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i brugere og beboeres perspektiver og hverdag.

Husets personale og ledelse er inddraget i undersøgelsen på flere måder. Afdelingernes ansatte indgår som direkte følge af, at undersøgelsen foretages på deres arbejdsplads. De udgør derfor en del af de sammenhænge som studeres. Derudover er der foretaget interviews med personale fra alle afdelinger for at opnå professionelle perspektiver på hverdagen og livet i huset. Vægtning og måder at bruge materialet på varierer gennem rapporten. I kapitlet om værestedet er personalet ikke at finde med direkte interviewuddrag, men deres bidrag er alligevel indeholdt i analysen. I kapitlet om aflastningsafdelingerne kommer personalet til orde gennem enkelte interviewuddrag, og i kapitlet om særboligerne er analysen båret af interviewuddrag med opgangens ansatte. Husets leder har gennem feltarbejdet stået til rådighed for kortere og længere samtaler om den praktiske tilgang til husets beboere, brugere og personale.

Undersøgelsen er en kvalitativ undersøgelse, hvor det primære fokus er på informanternes beskrivelser af deres erfaringer, oplevelser og blik på eget liv. Udover interviews består materialet af feltnoter, som under arbejdet er nedskrevet i en notesbog.