Implementering af tablets som supplerende og alternativ kommunikation
Kommunikation med borgere, der har psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse, kan føre til uheldige misforståelser. Denne publikation undersøger nærmere, hvordan man kan implementere tablets som et nyttigt hjælpemiddel til at undgå disse udfordringer.
Indhold
Denne artikelsamling sætter fokus på, hvordan man på en hensigtsmæssig måde kan implementere tablets som et supplerende kommunikationsmiddel blandt beboere med psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse. Vigtigt er at implementeringen udføres således, at borgerne har en følelse af medborgerskab, og at medarbejderne også føler ejerskab over projektet. Metoden er særligt henvendt til borgere uden eller med lavt udviklet verbalsprog. Der er i alt fem artikler, der er opdelt således:
- Bevæggrunden for arbejdet
- Implementeringsmodellen og anvendelsen af denne
- Hvilken modstand kan der opstå i implementeringsprocessen?
- Hvordan implementering bidrager til opfyldelsen af handicapkonventionen
- Resultater af implementering
Konklusion
Hvor vellykket implementeringen har været baseres på udsagn fra de deltagende pædagoger. Udsagnene, der præsenteres, er overordnet positive, og borgerne synes i højere grad at ville selvbestemme. Hvad der også understreges er, at implementeringen kræver en langvarig, kontinuerlig indsats.