Borgerstyret Personlig Assistance – Statusnotat

I dette statusnotat kan du læse om resultaterne og erfaringerne omkring BPA-ordningen i seks af landets kommuner tre år efter, at den blev indført.

Indhold

Den 1. januar 2009 blev den tidligere hjælperordning ændret til Borgerstyret Personlig Assistance, de såkaldte BPA-ordninger. Formålet med ændringerne er blandt andet at sikre, at borgerne oplever en mindre administrativ belastning ved fx at have mulighed for at overdrage administrationen af arbejdsgiveropgaven til en forening, virksomhed eller pårørende. Derudover er der udformet nye bindende regler for udmåling af den kontante støtte, hvilket bl.a. skal sikre handicaphjælperne bedre løn- og ansættelsesvilkår. 

Notatet følger op på en række af konklusionerne fra baseline-analysen, som er foretaget i 2011, og sætter fokus på udfordringer og løsninger for BPA-ordningerne. I afsnit to beskrives BPA-ordningernes snitflader samt de kommunikationsredskaber, kommunerne anvender til at informere borgerne. I afsnit tre sættes fokus på rammerne for BPA-ordningen, i afsnit fire beskrives kommunernes sagsbehandling, og i afsnit fem belyses kommunernes administration af ordningen. I afsnit seks beskrives modtagernes oplevelse af viden om ordningerne og kurser samt modtagernes valg af hvem, som skal varetage arbejdsgiveropgaven. De seks projektkommuner har bidraget med løsningsforslag til udfordringerne ved BPA-ordningerne. Løsningerne beskrives løbende i notatet i relation til de udfordringer, de adresserer. I afsnit syv fremgår kommunernes prioritering af løsningerne.

Konklusion

• Siden baseline-analysen blev gennemført, har kommunerne arbejdet videre med implementeringen af BPA-ordningerne og fået opbygget en række redskaber til at håndtere sagsbehandlingen, kommunikationen med borgerne og administrationen af ordningen. Da baseline-analysen blev foretaget, havde ingen af de seks projektkommuner fastsat et serviceniveau på området. Fem ud af seks kommuner har i dag et serviceniveau for BPA-ordningerne, som er politisk godkendt. I serviceniveauerne har kommunerne typisk angivet målgruppe og indholdet af ordningerne samt retningslinjer for udmåling af timer. Fire ud af seks projektkommuner har ligeledes udarbejdet informationsmateriale til borgerne om BPA-ordningerne i form af håndbøger.
• Af baseline-analysen fremgik det, at der var stort udsving i kommunernes administrationstakster, og at takststørrelsen flere steder ikke var endeligt fastlagt. I dag har fem projektkommuner fastsat en administrationstakst. Siden baseline-analysen er der endvidere sket et fald i niveauet for administrationstaksten i kommunerne.
• Kommunerne giver derudover udtryk for, at arbejdsgangene i forbindelse med sagsbehandlingen og administrationen af ordningerne er blevet systematiseret siden baseline-analysen.
• BPA-modtagerne har også oplevet en udvikling siden baseline-analysen. Her fremgik det, at den typiske borger ikke kendte loven i detaljer og generelt var usikker på betydningen af centrale forhold. I dag er det generelle billede, at modtagerne oplever, at de har tilstrækkelig information om ordningerne. Der er dog stadig efterspørgsel efter viden om specifikke områder som eksempelvis konfliktløsning og ansættelse/afskedigelse.
• Siden baseline-analysen har flere brugere overdraget arbejdsgiveransvaret til andre aktører.
• Projektkommunerne giver samlet set udtryk for, at der er sket en udvikling over det sidste år, men peger også på, at der stadig er en række udfordringer på området. Overordnet oplever de, at der i dag stadig bruges mange ressourcer på BPA-ordningerne. Eksempelvis modtager projektkommunerne stadig en del henvendelser fra borgere med spørgsmål til BPA-ordningerne og oplever samtidig, at antallet af henvendelser fra virksomheder, der varetager arbejdsgiveropgaven, er stigende.

To områder er særligt udfordrende for projektkommunerne i dag:

1. For det første giver kommunerne udtryk for, at udmålingen af hjælpen kan være vanskelig. Selv om de har fået mere erfaring med udmåling af ordningerne, oplever de stadig at være i tvivl, når det drejer sig om udmåling i forhold til særlige og/eller varierende behov. Kommunerne oplever, at de endnu ikke har den fornødne erfaring med ordningerne til, at de har kunnet lægge sig fast på en endelig procedure.
2. For det andet angiver kommunerne, at de har vanskeligt ved at foretage den løbende økonomiske opfølgning på ordningerne, herunder at kontrollere hvad de virksomheder, der har fået delegeret arbejdsgiveransvaret, bruger de udmøntede midler til. Alle kommunerne oplever eksempelvis vanskeligheder med at validere hjælpernes sygefravær. Endvidere peger projektkommunerne på, at det er vanskeligt at lave den årlige opfølgning på timer og udgifter. Herunder oplever de at håndtere bagudrettede betalinger som eksempelvis forsikringer og ATP i sammenhæng med de fremadrettede bevillinger i forbindelse med årsregnskabet. Der savnes en mulighed for at øge kontrollen ved at kunne sammenligne bevilling og udgifter mere direkte.

• Projektkommunerne angiver samtidig, at de har udfordringer med at fastsætte lønnen til hjælperne særligt i forhold til pension og barsel. Kommunerne giver ligeledes udtryk for, at BPA-ordningernes snitflader til blandt andet ledsagerordningen og til støttetimer efter § 85 samt til regionerne og SU-styrelsen udgør en udfordring i det daglige arbejde med ordningerne.
• Endelig oplever kommunerne stadig en vis usikkerhed omkring størrelsen af administrationstaksten. Den store forskel på takststørrelsen på tværs af kommunerne undrer dem, og de angiver, at det ikke er en ønskværdig situation.
• De seks projektkommuner har bidraget med en række forslag til løsninger på de udfordringer, de har angivet. Kommunerne har i den forbindelse peget på løsninger, som efter deres vurdering bør have særlig høj prioritet, herunder:

1. Ensartet national administrationstakst med henblik på at fjerne tvivlen om, hvor stor taksten bør være.
2. Fælles sagsbehandlingsmetode med henblik på at kunne foretage en bedre udredning.
3. Fælles nationale standarder for det kontante tilskud for at sikre bedre kontrol med udgifterne på området og undgå mange lokale forhandlinger.
4. Redskaber og input til, hvordan man håndterer BPA-ordningerne i forhold til den løbende opfølgning og i forhold til årsregnskaberne.

Metode

Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser i de seks kommuner, materialegennemgang af redskaber, skabeloner, vejledninger og håndbøger, seminarer om udfordringer og løsninger med deltagelse af ledere og sagsbehandlere fra de seks kommuner samt spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.