Det skal du vide om Skånsom magtanvendelse
I dette notat kan du blive klogere på metoden Skånsom magtanvendelse, som kan være med til at sikre, at du som socialpædagog kan handle både fagligt, men også sikkert over for dig selv og borgeren.
Indhold
Magtanvendelser må aldrig erstatte socialpædagogiske indsatser og faglig forebyggelse af voldsomme episoder. Hvis en situation alligevel opstår, hvor
en magtanvendelse er nødvendig, kan metoden Skånsom magtanvendelse være brugbar til at sikre både fagligheden, din og borgerens sikkerhed samt bevaringen af respekten og relationen mellem dig og borgeren.
I dette notat kan du blive klogere på den grundlæggende viden om metoden, få fire grundlæggende pointer om metoden, men også finde mere viden og inspiration til arbejdet med metoden gennem forskellige materialer:
- Webinar fra Fagligt Fokus: Nye regler for magtanvendelse
- Artikler, podcasts og viden fra Fagligt Fokus: Tema om magtanvendelser
- Kursus i Skånsom magtanvendelse: Magt&Omsorg
Endvidere kan du finde en række refleksionsspørgsmål over Socialpædagogernes podcast om Skånsom magtanvendelse, som du kan reflektere over enten alene eller i samarbejde med dine kolleger.
Find podcasten dér, hvor du normalt lytter til podcasts, fx Apple Podcasts, Google Podcasts, Podimo, Spotify eller en anden podcast app. Søg efter ’Socialpædagogerne’ og vælg den rette episode.