Fremtidens boform
Betydningen af italesættelsen af praksis og meningstilskrivning af denne
Indhold
I udviklingsprojektet sættes fokus på at kvalificere socialpædagogernes kommunikation om og i deres praksis. Konkret sættes fokus på, hvordan socialpædagogerne og borgerne konstruerer virkeligheden i praksis, hvordan de taler om disse konstruktioner. Projektet viser, at denne italesættelse af virkeligheden og fælles kommunikation er en væsentlig faktor til at forandre og udvikle praksis på.
I projektet sættes der også fokus på den meningstilskrivning, socialpædagogerne tilskriver egne som borgernes handlinger.
Endvidere blev der i projektet sat fokus på at videreudvikle samarbejdet mellem praksis (botilbuddet) og pædagoguddannelsen med det formål såvel at udvikle socialpædagogernes kompetencer, de studerendes kompetencer samt de respektive organisationers kompetencer.
Keld Trækjær er lektor på pædagoguddannelsen i Aalborg.
Konklusion
Udviklingsprojektet afdækker, at socialpædagogerne bygger deres praksis på en række diskurser, som både hver for sig og i fællesskab har betydning for hinanden. Det drejer sig om en strukturerings-diskurs, en typificeringsdiskurs og en konsensusdiskurs. Endvidere afdækkes en række kommunikationsformer, som repræsenterer typiske situationsbilleder af den socialpædagogiske praksis – kommunikationsformer som også genfindes i diskurserne.
Praksis tilrettelægges i høj grad i forhold til guidning/instruereren af borgerne, men spørgsmålet er, om denne praksis i mere eller mindre grad støtter borgernes selvstændighed eller gør dem afhængige?
Praksis er også styret af en praktisk rationalitet, der handler om at organisere opgaverne hensigtsmæssigt og med effektivt. Denne rationalitet kan resultere i en praksis, som ikke er i overensstemmelse med borgerens ret til selvbestemmelse.
Metode
Video og lydoptagelse af praksis med en vertikal og horisontal tilgang i analysearbejdet, diskursanalyse.
Teoretisk funderet i socialkonstruktivisme.