Frigørelsens magt – pædagogiske roller i relation til frie, udviklingshæmmede voksne
En undersøgelse af de professionelles udfordringer – magt – omsorgspligt – omsorgssvigt
Indhold
Efter 1998, hvor serviceloven trådte i kraft, er kravene til det pædagogiske personale på botilbud ændret. De krav, der er i fokus i nærværende rapport, er:
- Det vilkår, at det pædagogiske personales arbejde i dag foregår både i borgernes private hjem og i de fællesrum, der er tilknyttet det enkelte botilbud. Udfordringerne består blandt andet i, at der i disse rum gælder forskellige regelsæt for det pædagogiske personales færden.
- Pædagogen skal ligeledes minimere de fysiske magtanvendelser til det absolut nødvendige, men dette betyder ikke, at der ikke sker styring af borgeren. Magten er med andre ord mere skjult, hvilket betyder, at det bliver essentielt, at den faglige pædagogiske refleksion er centreret omkring forholdet mellem omsorgspligt og omsorgssvigt.
Undersøgelsen beskæftiger sig med både forfatterens observationer af den konkrete interaktionistiske relation mellem pædagog og borger samt analyse af de styringsmæssige sammenhænge og modsætninger i den pædagogiske magtudøvelse på og imellem makro-, meso- og mikroniveau.
Konklusion
Forfatteren konkluderer, at borgere med udviklingshæmning via det postmodernistiske frisættende sprogbrug, så som brugerinddragelse, selvbestemmelse og medborgerskab, på mange måder er blevet frigjort fra den pædagogiske magt. Dette stiller krav til den enkelte borgers refleksionsevne, hvilket kan være svært for borgere med udviklingshæmning at honorere.
Forfatteren fremhæver, at magt kan være produktiv, men at magten ligeledes kan have en farlig slagside på trods af de bedste intentioner. Ifølge forfatteren hersker der i samfundet en konsensus om, at der skal interveneres overfor borgere med funktionsnedsættelse, både for at drage omsorg og for at holde borgere med udviklingshæmning under kontrol. Det konkluderes, at det er afgørende, at tilliden til at det pædagogiske personale kan forvalte deres magt på en ordentlig måde, må etableres både fra samfundets side, men også hos pædagogerne selv.
Metode
Teoretisk sociologisk analyse på to forskellige niveauer. Erving Goffmann bidrager til teoretiske analyser på mikroniveau og Michel Foucault tilsvarende på makroniveau.