God praksis i forløb med særforanstaltninger for børn, unge og voksne med særlige behov
En erfaringsopsamling om god praksis i arbejdet med særforanstaltninger
Indhold
Der er tale om en erfaringsopsamling vedrørende god praksis i arbejdet med særforanstaltninger for børn, unge og voksne med særlige behov.
Erfaringsopsamlingen bygger på erfaringer fra medlemmerne af det landsdækkende Vidensteam vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd. Vidensteamets medlemmer består af fagfolk fra både praksisfeltet og forvaltninger i kommuner og regioner.
På baggrund af erfaringsopsamlingen gives en række anbefalinger vedrørende det generelle forløb samt forhold på seks specifikke områder:
- Fysiske rammer
- Økonomi
- Organisering
- Personaleforhold
- Ledelse
- Faglige metoder
Konklusion
Den gode særforanstaltningsforløb er båret af en opmærksomhed på, at indsatsen i både forvaltninger og i praksis skal tilrettelægges ud fra forskellige faser:
- Akut
- Etablering
- Stabilisering
- Drift
- Evaluering
- Drift på baggrund af evalueringen
Varigheden af de enkelte faser varierer, ligesom hele forløbet kan tage adskillige år. Der kan ikke fastsættes en generel tidsramme.
Forløbet og den gode praksis i disse seks faser hænger nøje sammen med, at der i alle faser tages højde for de seks nævnte områder i opgaveløsningen: fysiske rammer, økonomi, organisering, personaleforhold, ledelse og faglige metoder. I notatet gives en række anbefalinger vedrørende specifikke forhold på disse seks områder.
Metode
Vidensopsamlingen bygger på følgende:
- Referater fra møder i Vidensteamet
- Tidligere rapporter fra Vidensteamet
- Interviews med to fagpersoner fra Vidensteamet
- Kvalitativ erfaringsindsamling i efteråret 2007 blandt vidensteamets medlemmer med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvilke elementer kendetegner god praksis, når særforanstaltninger etableres, implementeres og afvikles?
Vidensopsamlingen er efter udarbejdelse blevet drøftet med Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) og dernæst sendt i høring hos tre forskellige VISO-leverandører med henblik på at udbygge notatet, så det blev dækkende for området børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser/senhjerneskade samt børn, unge og voksne på udsatteområdet.