Helhed for hjerneskadede - Evaluering af Københavns Kommunes Hjerneskadesamråd

Hvert år rammes godt 1.700 borgere i Københavns Kommune af en hjerneskade, som i mange tilfælde forårsager ændrede livsvilkår i hverdagen for borgerne selv og deres pårørende. At rehabilitere personer med erhvervet hjerneskade er en kompleks opgave, som kræver samarbejde og koordinering på tværs af fagprofessioner og forvaltningsområder.

Indhold

Københavns Kommune nedsatte i 2012 et Hjerneskadesamråd, som bestod af et samarbejde på tværs af forvaltningerne; Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF), Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), Socialforvaltningen (SOF) og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF). Hjerneskaderådet blev sat til at vare til 2014.

Denne evalueringsrapport sætter fokus på både de erfaringer, som medarbejdere i forvaltningerne har gjort sig, og borgeres samt deres pårørendes oplevelser af koordination i rehabiliteringsforløbet med en erhvervet hjerneskade. De overordnede spørgsmål, der søges besvaret med evalueringen, er således:

• Om Hjerneskadesamrådet har haft en afsmittende effekt på medarbejdernes oplevelser med arbejdsgangen omkring sager med erhvervet hjerneskade.
• Om Hjerneskadesamrådet har haft en afsmittende effekt på borgeroplevelser omkring rehabiliteringsforløb med erhvervet hjerneskade.
• Hvad der i det hele taget skal til for, at borgere med erhvervet hjerneskade oplever deres rehabiliteringsforløb godt koordineret.

Konklusion

Resultaterne af evalueringen peger blandt andet på, at Hjerneskadesamrådet tilsyneladende imødekommer nogle koordinationsproblemer, som kommunen oplever internt mellem forvaltningerne. Det drejer sig om en forbedring i forhold til sagsbehandlingstiden. Fra medarbejderne efterspørges der dog stadig nogle tydeligere arbejdsgange og overleveringsbeskrivelser samt en fælles begrebsforståelse på tværs af de forskellige forvaltninger. Særligt synes der fortsat at være en udfordring i at skabe klarhed og tydeligere arbejdsgange og koordination omkring indgangen til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. 

Hjerneskadesamrådet virker dog ikke til at imødekomme borgernes behov for koordination og sammenhæng i deres rehabiliteringsforløb. Det, der fra borgernes perspektiv skaber sammenhæng i rehabiliteringsforløbet, omhandler særligt ønsket om et rehabiliteringsforløb med specialiseret genoptræning, en forståelse for borgerens sårbare situation og en klar plan for rehabiliteringsforløbet med en fast sagsbehandler eller nøgleperson. 

I den forbindelse har Hjerneskadesamrådet stort set ikke spillet nogen rolle i forhold til de interviewede borgeres oplevelse af sammenhæng i deres rehabiliteringsforløb, hverken i positiv eller negativ retning. Til gengæld kan der af spørgeskemaet til borgerne ses en række forhold, der har ændret sig positivt efter indførelsen af Hjerneskadesamrådet, som relaterer sig til hurtigere sagsbehandling og et forbedret samarbejde internt mellem forvaltningerne i kommunen.

Metode

Evalueringens datasæt består af:

• Fokusgruppeinterview med medarbejdere og ledere i Københavns Kommune.
• Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere og ledere i Københavns Kommune.
• Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere og pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade.
• Interviewundersøgelse blandt borgere med erhvervet hjerneskade.
• Registeroplysninger fra forvaltningerne, hvorfra borgerne i forskellig udstrækning modtager ydelser.