Livskvalitet og lykke

I dag er alle pædagoger, der arbejder med mennesker med udviklingshæmning, underlagt Lov om Social Service. Formålet med Lov om Social Service er at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet med denne hjælp er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Denne bachelorrapport belyser, hvad livskvalitet egentlig betyder, og hvad begrebet egentlig dækker over.

Indhold

Denne bachelorrapport er blevet til på baggrund af erfaringer fra praksis. Erfaringer som viste, at det kan være udfordrende at arbejde fagligt med emnet det gode liv og støtten til dette. Især da der i de faglige samtaler pædagoger imellem ikke altid er enighed om, hvad der kendetegner og udgør det gode liv. Dette bachelorprojekt søger derfor med udgangspunkt i begreberne livskvalitet og lykke at give et bud på, hvordan man konkret kan arbejde med begreberne i den pædagogiske praksis i forhold til mennesker med nedsat funktionsevne. I rapporten reflekteres der ydermere over, hvilke problematikker og dilemmaer, der kan knytte sig til arbejdet med at skabe rammerne for livskvalitet i praksis.

Rapporten indledes med en kort historisk gennemgang for at give et indblik i, hvordan handicapforståelsen har ændret sig frem til i dag. Derefter præsenteres Madis Kajandis' livskvalitetsbegreb suppleret med Siri Næss' og Bjarne Lenau Henriksens definitioner af begrebet. Videre i livskvalitetafsnittet uddybes begrebet flow, hvorefter sammenhængen mellem flow og selvværdsdannelse bliver forklaret. Dernæst undersøges lykkebebegrebet. Dette afsnit starter med at redegøre for det, der karakteriserer oplevelsen af lykke, hvorefter der følger en beskrivelse af, hvad der sker i hjernen, når vi oplever lykke. Derudover fremhæves Mogens Pahuus' pointer i forhold til lykke. Videre inddrages Hans Henrik Knoop og Martin Seligman for at forstå henholdsvis de positive emotioners betydning for oplevelsen af lykke og positiv psykologi.

Konklusion

Bachelorrapporten viser, at handicapforståelsen og vilkårerne for mennesker med udviklinghæmning har ændret sig markant gennem det sidste århundrede. Man er således gået fra et klient- og behandlingssyn til et syn, der betragter mennesker med udviklingshæmning som medborgere med rettigheder på lige fod med alle andre.

I forhold til livskvalitet konkluderer rapporten, at begrebet er bredt og abstrakt, men det konkluderes, at subjektive og objektive aspekter er lige vigtige i en bred og nuanceret livskvalitetsforståelse. Således er relationer og indre psykologiske forhold lige så vigtigt som ydre levekår såsom en bolig, som kan være tryghedsskabende og skabe sammenhæng i hverdagen, hvilket empirien underbygger. Rapporten konkluderer videre, at de fleste mennesker oplever nydelse i flowaktiviteter, hvorfor rapporten konkluderer, at flow er relevant at arbejde med i den daglige pædagogiske praksis, da det kan skabe livskvalitet hos mennesker med nedsat funktionsevne.

Rapporten anser det som problematisk, at pædagoger er underlagt at yde omsorg for den enkelte samtidig med, at pædagoger gennem medbestemmelse skal bidrage til at forbedre den enkeltes livskvalitet. Rapporten konkluderer altså, at omsorgspligtens og Servicelovens krav fremstår som to modsadrettede paragraffer, og rapporten argumenterer for, at dette indirekte medvirker til, at brugernes værdier let bliver forbigået og undermineret i en travl pædagogisk praksis.

Rapporten afslutter med at vurdere, at livshistorie som pædagogisk redskab skaber indsigt og sammenhæng i brugerens liv samtidig med, at man som pædagog får en bredere forståelse for og dermed større kendskab til brugeren. Dette betyder, at man ved brug af narrativ livshistoriefortælling vil blive bedre til at arbejde med brugerens individuelle ønsker til og værdier for det gode liv for at øge livskvaliteten. Det understreges derudover, at det er vigtigt, at man som pædagog gør sig bevidst om sine egne forestillinger om det gode liv, så man i samtalen med brugeren ikke ender med at pådutte brugeren de værdier, man finder bedst for dem.

Metode

Bachelorrapporten bygger på kvalitative interviews med fem voksne med udviklingshæmning.