Pædagogisk arbejde i socialpsykiatrien - en udfordring til pædagogens kompetencer

Er socialpædagoger klædt på til deres arbejde i socialpsykiatrien? Hvilke særlige kvalifikationer kræver det at arbejde i socialpsykiatrien? Hvordan oplever henholdsvis bruger og socialpædagog deres indbyrdes relation? Læs svarene i denne rapport.

Indhold

Rapporten er en beskrivelse af erfaringer fra et udviklingsarbejde i tilknytning til en socialpsykiatri under udbygning.

Udviklingsarbejdet blev gennemført i 2002-2004 som et aktionsforskningsprojekt af to lærere ved Jysk Pædagogseminarium med det delte formål at bidrage til medarbejdernes udvikling af arbejdet og samtidig bidrage til udvikling af pædagoguddannelsen.

I rapporten gengives medarbejderes og brugeres oplevelser fra interviewene og sammenholdes med en model for pædagogens kompetencer, udviklet af en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet i 2004. Hensigten er dermed at illustrere de særlige udfordringer, socialpædagoger møder i dette arbejdsfelt, som baggrund for overvejelser over hvordan man i pædagoguddannelsen bedst kan klæde de kommende socialpædagoger på til opgaven.

Konklusion

De mennesker, der bruger socialpsykiatriens tilbud, har som oftest store vanskeligheder på det personlighedsmæssige plan og kan have meget vanskeligt ved at indgå i tætte relationer - den form for støtte, som hjælpen netop er organiseret omkring. At håndtere dette alene med brugerne i eget hjem kræver – udover almenmenneskelig og pædagogisk etik, empati og relationskompetence - at socialpædagogen kan skelne nuancer i de enkelte brugeres tilstand, har baggrund for at vurdere betydningen af symptomer og reaktioner og har kendskab til særlige kommunikationsformer til brug i den forbindelse.

De særlige organisatoriske forhold betyder, at socialpædagogerne i arbejdet er dybt afhængige af samarbejdet med andre faggrupper og systemer for at varetage brugernes rettigheder og behov. Det gælder ikke mindst i de afgørende situationer, fx indlæggelser, hvor socialpædagogerne skal videregive ansvaret og er afhængige af at kunne forklare sig overfor faggrupper indenfor sundhedssektoren og på Psykiatrisk Hospital, for ikke at komme til kort.

Selvom den specifikke uddannelse kan ske i praksis, må der i den nye pædagoguddannelses milde specialisering være plads til at få et grundlæggende kendskab til feltet, også for at bibeholde socialpædagogers egen fagudvikling og identitet på området. Kunne pædagoguddannelsen – også grunduddannelsen - tilbyde en grundlæggende forståelse af det psykiatriske område som helhed, ville socialpædagogerne stå bedre rustet til arbejdsfeltet.

Metode

Udviklingsarbejdet blev gennemført i tilknytning til et socialpsykiatrisk system og havde karakter af formativ evaluering beslægtet med aktionsforskning. Projektet omfattede kvalitative interviews med medarbejdere og brugere om deres oplevelser af bl.a. kontaktpersonens rolle i bo- og beskæftigelsestilbud.