Pædagogisk udviklingsarbejde med blinde og svagtseende - kommunikation, relation, aktivitet
Om at styrke kommunikation, relationer og aktiviteter hos en ung kvinde med funktionsnedsættelser, herunder blindhed.
Indhold
I denne projektrapport gengives Helles livshistorie, og episoder fra Helles hverdag analyseres som en del af et socialpædagogisk udviklingsprojekt på det bosted, hvor Helle bor. Helle er 36 år gammel og har et synshandicap. Derudover er hun mentalt retarderet fra en infektion efter fødslen og har spastiske lammelser og epilepsi. Ved projektets start virker Helle generelt utilfreds og ked af det, og hun giver dagligt udtryk for mishag.
Hensigten med projektet har været at belyse, hvordan man som personale kan medvirke til at udvikle en beboers kompetence, samt at finde frem til en metode, som senere kan anvendes i forhold til flere af beboerne. Der sættes fokus på Helle gennem samspil og relationer i forskellige aktiviteter.
Projektet tager udgangspunkt i en blindepædagogiske referenceramme samt teorier fra Daniel Stern og Anthony Giddens.
Konklusion
Personalet oplever, at Helle er blevet mere positiv. Der går længere og længere tid mellem hun ”skriger” eller ”hyler”. Hendes spasticitet er aftaget og hun kan lettere få benene adskilt. I aktiviteterne er det tydeligt, hvordan Helle nyder 1-1-kontakten, og hvordan hun efter gentagelser er blevet bedre til nogle ting.
Personalet har gennem forløbet observeret, at Helle kan flere ting, end de havde forventet. De er også blevet mere opmærksomme på, hvad Helle kan lide, og hvad hun ikke kan lide. Fx virker Helle meget glad for at komme i varmtvandsbassin.
Generelt er personalet blevet mere bevidste om betydningen af gruppens indretning, belysning og hvor de står, når de henvender sig til en beboer med synsnedsættelse. Den viden, der er opnået gennem projektet, bliver også overført til andre i gruppen. Der er fx flere, som deltager i varmtvandsbassin, og der er blevet indrettet et sansehjørne i stuen til gavn for flere beboere.
Metode
Et bærende element i projektet har været Helles livshistorie, som er blevet til gennem læsning af journaler og inddragelse af Helles forældre. Derudover har man benyttet sig af video i forskellige aktiviteter for at se hvilke former for kontakt/samspil, der virker, samt hvor og hvornår personalet får respons fra Helle.
Teoretisk tager projektet udgangspunkt i Lilli Nielsens blindepædagogik, Daniel Sterns teori om barnets udvikling, Giddens strukturationsteori og Bourdieus teori om habitus.