PETERgogikum - afsnit 26 - Elsker bofællesskaberne
I dette podcastafsnit stilles der skarpt på de socialpædagogiske bofællesskaber.
Indhold
I dette podcastafsnit diskuteres et af kerneområderne inden for socialpædagogisk arbejde, nemlig bofællesskaberne. Afsnittet indleder med et oprids af bofællesskabernes historie. Efterfølgende diskuteres det socialpædagogiske arbejde i bofællesskaberne i dag, udfordringer og muligheder i arbejdet, overvejelser om bofællesskabernes praksis og indretning mv.
Gæster:
- Marianne Merrild, uddannet pædagog, kandidat i Generel pædagogik, underviser på pædagoguddannelsen i Ikast fra 2017 samt tilknyttet projekt 'Kortlægning af botilbud'.
- Vivian Vaio, uddannet pædagog, kandidat i Pædagogisk antropologi, teamleder ved Marienlund Centret.
- Karin Funch, uddannet pædagog med diplomuddannelse i ledelse, leder på Center for Botilbud i Aarhus Kommune for fire socialpsykiatriske bofællesskaber.
Vært:
Peter Hornbæk Frostholm, cand.pæd i pædagogisk antropologi og lektor på Via University College.