Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Handicap: Socialpædagogisk støtte

Samtalehjulet - version demens

Skab rammen for meningsfuld dialog og tillidsfuld kontakt til personer med let demens med Samtalehjulet fra Nationalt Videnscenter for Demens.

Indhold

Nationalt Videnscenter for Demens har i deres værktøjskasse til at støtte et liv med demens udviklet materialet ’Samtalehjulet – version demens’, som er et understøttende samtaleværktøj til personer med let til moderat demens og pårørende. Personer, der får stillet en demensdiagnose tidligt i sygdomsforløbet, har nemlig i højere grad brug for en samtalepartner, der kan følge dem igennem sygdomsforløbet.

Som fagperson kan man bruge hjulet til både at lære borgeren og de pårørende at kende. Hjulet skaber rammen for meningsfuld dialog med personen med demens, hvor omdrejningspunktet er borgerens liv, personlige værdier, interesser og ønsker. Fagpersonen kan derved gennem samtalen være med til blandt andet at give personen med demens en stemme og sætte fokus på vedkommendes situation, og opbygge en tryg og tillidsfuld kontakt. Desuden er værktøjet brugbart til at følge op på den demensramtes situation, efterhånden som sygdommen udvikler sig.

Samtalehjulet er udviklet med afsæt i eksisterende evidensbaserede værktøjer: ’DAISY - Rådgivningsmodelle’', ’Esbjergmodellen’ og Tom Kitwoods teorier. Hjulet er inddelt i fire emner med tilhørende hjælpekort.  

Et sæt med hjælpekort indeholder i alt 49 kort, som er udarbejdet af en dansk ekspertgruppe på området. De har udvalgt 40 ICF-koder, hvor enkelte koder er knyttet til flere kort, ligesom enkelte kort dækker over flere koder. De valgte ICF-koder anses for at være de vigtigste ved den let til moderat demens.

Erfaring med ICF (WHO’s internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand) er altså en forudsætning for fagpersonen ved brug af Samtalehjulet.

På hjemmesiden findes en manual med en detaljeret beskrivelse af, hvordan man anvender Samtalehjulet og hjælpekortene i praksis.

Lærebøger og værktøjer
Forfatter
  • Nationalt Videnscenter for Demens
Årstal
2020 2. udgave
Udgiver
Nationalt Videnscenter for Demens
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Bestil

Se også

Socialpædagogik og digital kommunikation for ægtefæller til mennesker med demens

Professionshøjskolen Absalon 2021

Mit hjerte har ikke demens

Borgen, 239 sider 2016

Livet med demens – styrket kvalitet i indsatsen

Sundhedsstyrelsen, 74 sider 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank