Sociale indsatser til mennesker med ADHD

Kortlægning af tilbud til personer med ADHD

Indhold

Denne kortlægning er en del af et større projekt, som har til formål at udarbejde en national handlingsplan, der har fokus på at forebygge alvorlige sociale problemer hos mennesker med ADHD.

Nærværende rapport har til formål at bidrage til udarbejdelsen af den nationale handlingsplan ved at lave en national kortlægning af omfanget og karakteren af både de sociale indsatser og de tilbud, der i dag ydes over for mennesker med ADHD.

At have ADHD kan opleves meget forskelligt fra person til person, hvilket kan begrundes med, at der er forskellige grader af ADHD. Det beskrives, at der i mange tilfælde kan være en sammenhæng mellem at have ADHD og sociale problemer. Tilsvarende beskrives det, at ADHD ofte forekommer i kombination med andre psykiatriske problemstillinger.

Denne undersøgelse kortlægger de tilbud, som myndigheder og tilbuddene selv definerer som ADHD-tilbud og omhandler både mennesker, der er diagnosticeret med ADHD og dem, der uden diagnose betragtes som havende ADHD-lignende adfærd.

Konklusion

Kortlægningen viser, at de tilbud, som mennesker med ADHD ofte visiteres til, er kommunale botilbud. Indsatsen i de kommunale tilbud er i følge kortlægningen karakteriseret ved, at de primært henvender sig til mennesker, som har andre psykiatriske diagnoser end ADHD.

Formålet med den sociale indsats, som tilbuddene yder over for målgruppen, bliver i 80 % af tilbuddene karakteriseret som, at borgerne skal lære at mestre hverdagen. Det konkluderes i kortlægningen, at dette billede harmonerer med, at ydelserne, der oftest tilbydes på botilbuddene, har socialpædagogiske karakter. 

Kortlægningen viser, at der i gennemsnit er 34 borgere på hvert botilbud. Ud af de 34 borgere er der otte, der har en ADHD-diagnose og 11, der har en ADHD-lignende adfærd.

Det konkluderes i kortlægningen, at borgere med ADHD som regel visiteres til tilbud, som retter sig mod en bredere målgruppe, hvilket betyder, at den sociale indsats, rettet mod borgere med ADHD, kun sjældent er målrettet borgere med ADHD.

Metode

Undersøgelserne, som denne kortlægning bygger på, består både af en kvalitativ og en kvantitativ del. De kvalitative dele af undersøgelserne består af interview med mennesker med ADHD samt pårørende til mennesker med ADHD. Derudover har der været fokusgruppeinterview med ekspert og videnspersoner indenfor området.

Den kvantitative del af undersøgelserne har bestået af spørgeskemaundersøgelser, som er blevet sendt til både tilbud og kommunale afdelinger.