Voksen-, efter- og videreuddannelse - også for også for mennesker med funktionsnedsættelse

Indhold

Baggrunden for dette projekt er, at menneskers uddannelsesforløb og uddannelsesniveau har stor betydning for, hvilke beskæftigelsesmuligheder de opnår. I en årrække har ”livslang læring” været brugt som begreb for de skiftende kompetencekrav, der stilles til arbejdstagere på et arbejdsmarked, der er i konstant udvikling. Voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) er for den enkelte medarbejder en vigtig mulighed for at holde kompetencerne opdaterede på et omskifteligt arbejdsmarked.

Dette er ikke mindst relevant for personer med funktionsnedsættelse, da undersøgelser viser, at personer med funktionsnedsættelse har et lavere uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad end befolkningen generelt. Det er derfor afgørende, at også mennesker med funktionsnedsættelse har mulighed for at deltage i et VEU-forløb, og at muligheden således reelt set bliver for alle.

Undersøgelsen her har til formål at kortlægge, hvilke kompensationsmuligheder der findes i lovgivningen, som regulerer de uddannelser, der hører ind under voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU). Undersøgelsen tegner et overordnet billede af, hvilke muligheder og barrierer mennesker med funktionsnedsættelse møder ved deltagelse i et uddannelsesforløb på VEU-området.

I undersøgelsen indgår både erhvervsuddannelser og almenområdet.

I udarbejdelserne af anbefalingerne er en række handicaporganisationer taget med på råd.

Konklusion

I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2000 blev aftalen om voksen- og efteruddannelsesreformen indgået, og af denne aftale fremgår det, ”at det offentlige har et overordnet ansvar for at sikre relevante videre- og efteruddannelsestilbud til alle”.

Denne undersøgelse viser imidlertid, at der findes meget begrænsede kompensationsmuligheder i lovgivningen på VEU-området, og det betyder, at mennesker med funktionsnedsættelse ikke har de samme muligheder for at tage en uddannelse under VEU som alle andre. Der tegner sig derfor et billede af, at intensionen med voksen- og efteruddannelsesreformen, som alle skal have mulighed for uddannelse under, ikke er blevet opfyldt.

Derfor anbefales følgende:

• At der indsættes direkte hjemmel i lovgivningen på VEU-området til at yde kompensation til personer med funktionsnedsættelse. Lovhjemlen bør indsættes i lov om åben uddannelse, FVU, AVU, AMU og GVU.
• At der i Undervisningsministeriet nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante dele af Undervisningsministeriet, videnscentre og handicaporganisationer. Arbejdsgruppen skal se nærmere på begrebet kompensation, så der i Undervisningsministeriets lovgivning indføres en ensartet men dækkende bestemmelse for, hvad der kan ydes af kompensation til personer med funktionsnedsættelse i forbindelse med uddannelse.

Metode

Metoden bygger hovedsageligt på litteraturstudie i gennemgangen af gældende lovgivning på VEU-området i undersøgelsen af, hvilke kompensationsmuligheder, der er lovhjemmel til.

Til at undersøge lovgivningens kompensationsmuligheder, har forfatterne som analytisk redskab udarbejdet en liste over de kompensationsmuligheder, som lovgivningen ideelt set bør rumme, for at mennesker med funktionsnedsættelse kan få den fornødne kompensation. I udarbejdelsen af listen er der kontaktet 33 handicaporganisationer og videnscentre, som har suppleret med forslag til hjælpemidler og andre forhold, der kan virke kompenserende for personer med funktionsnedsættelse.

Efterfølgende er lovgivningen sammenholdt med ønskerne, som kompensationslisten indeholder.