Evaluering af forsøg med akuttilbud til mennesker med sindslidelser

En evaluering af forsøg med akuttilbud til mennesker med sindslidelser.

Indhold

Denne rapport evaluerer forsøg med akuttilbud til mennesker med sindslidelser. Forsøget er muliggjort af midler fra satspuljeaftalen for 2008-2011 og omfatter forsøg med akutte socialfaglige tilbud til målgruppen indenfor otte kommuner. Forsøgets sigte har været at imødegå det akutte behandlingsbehov, som ofte opstår hos mennesker med sindslidelser og i mange tilfælde er dårligt foreneligt med åbningstider på de almene tilbud. Hensigten med det har været at højne kvaliteten af behandling ved at imødegå et mere fleksibelt behandlingsbehov for sindslidende, som ikke vurderes behandlingskrævende, men samtidig er i risiko for akut opstående behov for socialpsykiatrisk støtte. Samtidigt har det været hensigten at øge muligheder for støtte i forbindelse med overgangen fra behandlings- og socialpsykiatrien til egen bolig, for dermed at undgå unødig optrapning af akut opståede kriser i den forbindelse.

Akuttilbuddenes formål har et afhjælpende såvel som et forebyggende sigte. Dels kan der umiddelbart ydes en indsats, der kan afhjælpe en konkret opstået situation og dels kan en hurtig indsats forebygge, at en kritisk tilstand optrappes. Det har til hensigt at skabe bedre livskvalitet for sindslidende og deres pårørende ved at imødegå behandlingsbehov og dermed skabe større tryghed i hverdagen. Samtidigt er formålet at nedbringe antallet af indlæggelser og styrke borgerens mulighed for at blive i egen bolig.

Forsøgene med akuttilbud bygget op omkring tre grundfunktioner, nemlig telefonrådgivning, udgående rådgivning og overnatningsmulighed. Rapporten evaluerer model og metodeudviklingsprojektet, som det er blevet udmøntet i de otte kommuner med særligt fokus på overførbarheden til landets øvrige kommuner. I den sammenhæng er der desuden udviklet en kommuneguide, der har til hensigt at vejlede kommunerne i oprettelsen af akuttilbud, som beskrives afslutningsvis i rapporten.

Konklusion

Konklusionen er overordnet, at alle projekter har levet op til programteoriens målsætninger, både i forhold til umiddelbare resultater og de forventede resultater på mellemlang sigt. Ligesådan synes der tydelige indikationer på, at akuttilbuddene har bidraget positivt til en udvikling hen imod indfrielse af forventningerne på længere sigt.

På projektets kvantitative del konkluderes følgende:

Akuttilbuddene har i projektperioden håndteret 45.406 henvendelser, hvoraf 75 % af henvendelserne er sket pr. telefon.
77 % af samtlige henvendelser kommer fra borgere i den primære målgruppe, mens de resterende 23 % kommer dels fra den sekundære målgruppe af samarbejdspartnere og pårørende og dels fra personer uden for målgruppen.
Knap 70 % af brugerne i den primære målgruppe er i alderen 30-65 år.

Projektets kvalitative del havde følgende resultater:

Nærhedsprincippet og den direkte tilgængelighed har stor betydning og værdi for brugerne og for akuttilbuddenes funktion og resultater.
Det kan have organisatoriske fordele at lade akuttilbuddet være en del af et eksisterende tilbud i socialpsykiatrien, men samtidig kan det afholde dele af målgruppen fra at anvende tilbuddet. Spidsbelastningen på tilbuddene er i de sene eftermiddagstimer og om aftenen, mens den overnattende funktion benyttes i meget forskelligt omfang på tværs af projekterne.
Der er blandede erfaringer med de to udvalgte metoder i arbejdet – krisesamtalen og kriseplanen, men alene viden om akuttilbuddets eksistens vurderes at være så tryghedsskabende, at dette i mange tilfælde er nok og medfører, at tilbuddet ikke bliver brugt.
Akuttilbuddet sikrer en tryg overgang ved udskrivninger fra indlæggelse til egen bolig, og det vurderes at have en forebyggende og nedbringende effekt på behovet for indlæggelse. I den forstand dækker akuttilbuddene en vigtig snitflade i det samlede tilbud og sikrer en mere sammenhængende indsats for målgruppen. Desuden skaber akuttilbuddene mulighed for at tilbyde personer fra målgruppen et mindre indgribende tilbud på stort set alle niveauer.

I forhold til overførslen af projektet til andre kommuner, konkluderes følgende:

Det er vanskeligt at dokumentere økonomiske gevinster, men der er bred enighed blandt forsøgsprojekternes ansvarlige samt en række centrale samarbejdspartnere om, at akuttilbuddene på såvel kort som lang sigt er en økonomisk gevinst.
Der er på baggrund af erfaringerne i projektet udviklet tre idealtyper på mulige forankringsmodeller.
På grund af akuttilbuddenes brede målgruppe og fleksibilitet er der mange mulige perspektiver for at kombinere tilbuddene med øvrige funktioner i kommunen – med såvel besparelser som en mere sammenhængende indsats for øje.

Metode

Evalueringen er designet som en tværgående virkningsevaluering, hvor fokus er på at beskrive, hvordan indsatsen virker for den givne målgruppe og under hvilke betingelser. Evalueringen beskæftiger sig således tværgående med såvel effekterne af indsatsen som med erfaringerne fra projekternes implementering af indsatsen, herunder de barrierer og muligheder, forsøgsprojekterne er stødt på.

Evalueringen har fokus på at sikre den systematiske dokumentation af projekternes metoder, modelkonstruering samt de samlede resultater med henblik på at vurdere, om positive erfaringer, med en eller flere metoder og modeller i forbindelse med akuttilbuddet i en given kommune, vil kunne overføres og anvendes i en anden kontekst, hvilket som nævnt er et af hovedformålene med udmøntningen af puljemidlerne.

Slutrapporten suppleres af et opsummerende resultatnotat samt af et tværgående forankringsnotat, hvor der særligt er fokus på mulighederne for at forankre akuttilbud i den samlede kommunale socialpsykiatriske indsats.