Analyse af psykiatriområdet

Denne analyse viser, at mennesker med psykiske lidelser i gennemsnit klarer sig dårligere i livet end mennesker uden psykiske lidelser.

Indhold

Med afsæt i nye – primært medicinske – behandlingsformer er der henover de seneste 40-50 år skabt en klar politisk vision om at normalisere livsvilkårene for mennesker med psykisk sygdom. Det betyder, at mennesker, der tidligere levede hele livet afsondret fra omverdenen på store psykiatriske asyler, i dag og med den rette behandling støttes i at leve normale liv og med samme mål om og adgang til uddannelse, beskæftigelse, familie mv. Men denne analyse viser, at mennesker med psykiske lidelser i gennemsnit stadigvæk klarer sig væsentlig dårligere i livet end mennesker uden psykiske lidelser. Denne ulighed ses på mange måder. Eksempelvis viser den, at sammenlignet med resten af befolkningen dør mennesker med psykisk sygdom i gennemsnit tidligere, ligesom de i højere grad står uden for arbejdsmarkedet. Derudover har de også gennemsnitligt en mindre indkomst og lavere uddannelse.

Konklusion

Analysen viser blandt andet, at i forhold til uddannelsesniveau er der forskelle mellem personer, der debuterede i psykiatrien i 2008 og personer, der ikke havde kontakt med psykiatrien i eller før 2008. Der er også store kønsforskelle blandt alle personer, der debuterede i psykiatrien i 2008. Analysen viser, at mændene havde et lavere uddannelsesniveau end kvinderne og i forhold til øvrige i samme aldersgruppe. Særligt blandt debutanter i aldersgruppen 19-29 år er der en kønsforskel. 61 % af mændene havde grundskolen som højeste gennemførte uddannelse, hvorimod 48 % af kvinderne havde grundskolen som højeste uddannelse.

Ti år efter mændene debuterede i psykiatrien i alderen 19-29 år, havde 39 % stadig grundskolen som højeste uddannelse, hvorimod kun 14 % af øvrige mænd i samme aldersgruppe havde grundskolen som højeste uddannelse. For kvinderne ses det samme mønster. Ti år efter kvinderne mellem 19-29 år debuterede i psykiatrien, havde 26 % stadig grundskolen som højeste uddannelse, hvorimod kun 9 % af øvrige kvinder i samme aldersgruppe havde
grundskolen som højeste uddannelse (figur 3- 10). Derfor kan der være et potentiale i at opruste indsatserne i forhold til uddannelse, så flere unge mennesker med psykiske lidelser får en uddannelse efter grundskolen.

Metode

Dataene er et udtræk fra Danmarks Statistik.