Arbejdets betydning for flygtninge med traumer

Har en tilknytning til arbejdsmarkedet nogen betydning for traumatiserede flygtninges psykiske helbred?

Indhold

Mange medarbejdere i jobcentre, aktiveringstilbud, sprogskoler med videre oplever, at det er en stor udfordring at arbejde med traumatiserede flygtninge. På den ene side er der et massivt politisk fokus på beskæftigelse, og på den anden side møder flygtningene op med meget komplekse problemstillinger. For mange kan det derfor være svært at vurdere, hvor meget man skal presse på for at få den enkelte flygtning i arbejde. Derfor kan du i denne publikation læse om, hvilken forskning der findes omkring flygtninge med traumer og betydningen af tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne form for forskning er begrænset, men der er fundet 24 relevante studier, som er inddraget.

Konklusion

• Der er en sammenhæng mellem på den ene side om flygtninge med traumer er i arbejde eller ej, og på den anden side deres livskvalitet, psykiske helbred og symptomniveau. Det peger godt halvdelen af studierne på. I flere af studierne er der tale om egentligt lønarbejde, mens andre har en bredere definition af arbejde, der også omfatter andre strukturerede aktiviteter uden for hjemmet som sprogundervisning og aktivering.
• Det kan være svært at gennemskue, om flygtningene har fået det bedre på grund af deres arbejde, eller om det er de flygtninge, som i forvejen havde det bedst, som er kommet i arbejde. Kvalitative interviews med flygtninge i flere af studierne taler dog kraftigt for, at arbejdet har en positiv virkning, og at passivitet bidrager til en forværret psykisk tilstand. Flygtningene fortæller for eksempel, at de glemmer alt det dårlige, når de arbejder og får en følelse af at være noget værd.
• Studierne siger meget lidt om, hvilke aspekter af arbejdet, der gavner flygtningenes livskvalitet og psykiske helbred. Hvorvidt det er aktiviteten i sig selv, en struktureret hverdag, den sociale kontakt eller andet, vides ikke – men i nogle af studierne peges der på, at det at tage del i samfundet og være selvforsørgende er af stor betydning for mange flygtninges trivsel og helbred.
• Ikke alle flygtninge oplever dog arbejdet som noget positivt. Flere af de kvalitative studier viser, at nogle flygtninge endda opfatter deres arbejde som en trussel mod helbredet. De oplever, at arbejdet ikke giver mening for dem og snarere er kilde til stigmatisering, isolation og tab af status. Den positive sammenhæng mellem at være i arbejde og have et bedre psykisk helbred forudsætter altså, at arbejdet giver mening for den enkelte flygtning.
• Hvad der opleves som meningsfuldt, er forskelligt. Nogle flygtninge ønsker med arbejdet at kunne give tilbage til det samfund, som har taget imod dem. Arbejdet skal derfor gerne være samfundsrelevant. Andre flygtninge forbinder meningsfuldhed med økonomisk og social uafhængighed. For mange er det dog afgørende, at de gennem arbejdet kommer i kontakt med andre mennesker. Det nævnes i denne sammenhæng, at flere kun har adgang til arbejdsfunktioner, der øger deres følelse af isolation. Derudover oplever flere diskrimination på deres arbejdsplads.

Metode

Der er lavet en litteratursøgning på dansk-, norsk-, svensk- og engelsksprogede databaser for at finde frem til forskningsbaseret viden om flygtninge med traumer og deres helbred, livskvalitet og integration. Litteratursøgningen er afgrænset til ordene traumatiserede flygtninge, diagnosen PTSD og traumerelaterede helbredsproblemer, og kun udgivelser mellem 2000-2008 er inddraget.