Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Psykiatri

Den Socialpsykiatriske Relation - Et forsøg på en bestemmelse af dens karakteristika og betingelser

Hvad kendetegner en god relation mellem behandler og borger i socialpsykiatrien? Hvorved adskiller socialpsykiatrien sig fra behandlingspsykiatrien? Hvilke udviklingsbetingelser har socialpsykiatrien, og hvordan kan den bedst understøtte borgerens recoveryproces? Få svarene i denne kandidatafhandling.

Indhold

I denne kandidatafhandling forsøger forfatteren at bestemme den særlige relation, der er mellem bruger og behandler i socialpsykiatrien og betingelserne for at denne relation udvikles. Den socialpsykiatriske relation er speciel sammenlignet med behandlingspsykiatrien (hospitals- og distriktspsykiatrien), fordi den ikke har en behandlingsdimension, men en kontakt- og relationsdimension som sit centrale arbejdsfokus. Spørgsmålene bliver derfor: kan man med rette frasige socialpsykiatrien enhver form for behandlingsdimension? Hvad er det, der sker i hjælperelationen? Hvad er det, der ‘virker’ eller ikke ‘virker’? Og hvorfor? Hvorledes adskiller den socialpsykiatriske relation sig fra fx den psykoterapeutiske eller den hospitalspsykiatriske behandling?

Rapporten indledes med en beskrivelse af socialpsykiatriens historiske rødder i psykiatrien samt dens målsætning og værdigrundlag. Senere tematiseres både behandlerens kvalifikationer og selve behandlingen med udgangspunkt i Carl Rogers teori Person-Centered Approach. Endelig diskuteres selve værdigrundlaget for henholdsvis behandlingsspsykiatrien og socialpsykiatrien.

Konklusion

Afhandlingen konkluderer, at den socialpsykiatriske relation er anderledes end sundhedspsykiatriens, idet den foregår på et humanistisk, almenmenneskeligt, ikke primært fagligt bestemt, men alligevel professionelt, grundlag. Dette giver socialpsykiatrien mulighed for at udvikle relationen på almenmenneskelige betingelser og med almenmenneskelige kvaliteter, hvilket er afgørende for, at borgeren kan komme sig. På baggrund af dette må professionalismebegrebet revurderes. Professionalisme må i stedet for den konventionelle opfattelse, som en ensidig ekspert-klientrelation, forstås som hjælpepersonens grad af autentisk væren i relationen. Professionalisme må forstås som evnen til at være i relationen på den personlige udvekslings præmisser i stedet for en primær ekspertfaglig tilgang. Grundlaget for at relationen udvikles er desuden, at socialpsykiatrien afholder sig fra ægteskab med sundhedspsykiatrien, der i sin grundtænkning er naturvidenskabeligt orienteret med deraf følgende konsekvenser af objektivisering af det personlige møde. Socialpsykiatrien mangler imidlertid en basisteori at spejle sig i og dermed en ramme at forstå sin praksis i. I denne rapport er Carl Rogers Person-Centered Approach fremlagt som en mulig basisteori.

Metode

Teoretisk tager rapporten afsæt i eksistentiel og humanistisk psykologi og især Carl Rogers Person-Centered Approach. Empirisk bygger rapporten på resultater fra en brugertilfredshedsundersøgelse af støtte- og kontaktpersonordningen i Københavns Kommune, samt resultater fra forskningen i recovery.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Allan Larsen
Årstal
2002
Udgiver
Københavns Universitet, 109 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Mediers fremstilling af psykisk sygdom

KORA, 20 sider 2016
Forskning;

Oplevet diskrimination og stigmatisering blandt mennesker med psykisk sygdom

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 87 sider 2013
Undersøgelser og evalueringer;

Screeningsprojekt for psykisk sygdom

Direktoratet for Kriminalforsorgen, 177 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank