Indhold

Denne rapport sammenfatter resultatet af en undersøgelse, som er gennemført i 2010, af relationen mellem voksne unge med skizofrenilidelser og jobcentrene med henblik på integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Målet med undersøgelsen er at bibringe systematisk og evidensbaseret viden, der gør det muligt at udvikle en strategi for individuel vejledning, hjælp og støtte til de pågældende personer i forbindelse med såvel valg af erhverv og jobsøgning som fastholdelse af et arbejde.

Et vigtigt formål har været at belyse, hvilken effekt jobcentrenes vejledning har på motivationen hos voksne unge i skizofrenispektret for at fastholde eller forsøge at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Et andet vigtigt formål har været at få systematisk og evidensbaseret viden om, hvad der skal til for at fremme relationen mellem voksne unge med skizofrenilidelser og arbejdsmarkedet med udgangspunkt i de pågældendes egne holdninger, forventninger og erfaringer. Det har således været et ønske at give denne målgruppe mulighed for at komme til orde. Denne nye viden har endelig skullet bruges til at udvikle en strategi for individuel vejledning, hjælp og støtte til voksne unge i skizofrenispektret i forbindelse med valg af erhverv og jobsøgning såvel som fastholdelse af et arbejde.

Undersøgelsen har haft tre målgrupper, nemlig patienter i aldersgruppen 18 til 35 år, der er tilknyttet OPUS Hvidovre, OPUS Nørrebro og OPUS Rigshospitalet, patienternes kontaktpersoner i de tre OPUS-teams samt beskæftigelseskonsulenter og fagpersoner i jobcentre og forvaltninger.

Konklusion

På baggrund af undersøgelsen konkluderes følgende: 

• Beskæftigelsesindsatsen har kun begrænset effekt, når det drejer sig om bringe voksne unge med en skizofrenilidelser nærmere til arbejdsmarkedet. Den arbejdsmarkedsrettede indsats for voksne unge med en skizofrenilidelse er præget af dårlig tilrettelæggelse, manglende koordination samt omfattende og tidskrævende administration. Det indebærer i vid udstrækning, at det er op til borgeren selv at synliggøre og sandsynliggøre støttebehovet, hvilket reducerer sandsynligheden for, at voksne unge med skizofrenilidelser kommer i uddannelse eller i arbejde.
• De beskæftigelsesrettede tilbud matcher kun sjældent behovene hos voksne unge med en skizofrenilidelse. Der findes mange tilbud til svage ledige, men de er helt generelle og der tages sjældent højde for de særlige behov hos borgere med psykiske lidelser. Der er behov for tilbud, som er fleksible på den måde, at de kan deles op i enkeltdele, så patienter med en skizofrenilidelse eller borgere med andre psykiske lidelser får mulighed for at gennemføre forløbet i en anden takt, end borgere uden problemer udover ledighed.
• Overraskende mange får det værre som følge af kommunikationen med jobcentret. Tre ud af ti patienter giver udtryk for, at de har fået det dårligere efter at have samarbejdet med jobcentret. Ikke alle voksne unge med en skizofrenilidelse kan gennemføre en uddannelse samt få og fastholde et arbejde, og det må være et mål at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen på en sådan måde, at den ikke forværrer symptomerne hos de pågældende.

Rapporten anbefaler en alliancestrategi, der indebærer et samarbejde mellem de forskellige instanser som varetager borgerens forskellige udfordringer og behov. Er man ung, uden uddannelse og diagnosticeret med en skizofrenilidelse, har man i særlig grad brug for hjælp. Derfor bør hjælpen ikke være standardiseret, men individualiseret, kvalificeret og helhedsorienteret, bygge på integreret viden om såvel arbejdsmarkedet, psykiatriske lidelser som socialfaglige forhold. Det konkluderes, at en beskæftigelsesrettet tilgang baseret på et sådant helhedssyn, vil være et væsentligt skridt i retning af at nå en sådan grad af recovery, at patienter med en skizofrenilidelse bliver i stand til at gennemføre en uddannelse og efterfølgende at finde og fastholde et arbejde.

Metode

Undersøgelsen er baseret på research af dokumentarisk materiale samt et omfattende feltarbejde, der har omfattet følgende aktiviteter:

• Patientforløb er gennemgået med henblik på at identificere typiske karakteristika, særpræg og fællestræk. To forløb er efterfølgende beskrevet som cases, hvoraf et er sammenfattet i anonymiseret form i rapporten.
• Der er gennemført dybtgående personlige interviews med 32 patienter.
• Ni kontaktpersoner i OPUS er blevet interviewet.
• Der er herudover foretaget interviews med fire beskæftigelseskonsulenter i Jobcenter København Skelbækgade, to beskæftigelseskonsulenter i Jobcenter Rødovre samt to fagpersoner ansat i Team Handicap og Socialpsykiatri i Fredensborg Kommune.
• Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som gav samtlige 282 patienter i de tre OPUS-teams mulighed for at besvare en række spørgsmål om blandt andet deres uddannelsesmæssige baggrund, forsørgelsesgrundlag, erfaringer med arbejdslivet samt kontakt og samarbejde med jobcentret.
• Der er afholdt en workshop med deltagelse af repræsentanter fra Jobcenter København Skelbækgade og Jobcenter Rødovre samt medlemmerne af undersøgelsens følgegruppe.
• Temaer, problemstillinger og observationer er endelig løbende blevet drøftet i dels en følgegruppe og dels i Rådet for ligestilling af mennesker med psykosociale handicap på arbejdsmarkedet.