Et sind kan gå i tusind stykker - En personlig beretning om depression og angst
Mona Madsen blev ramt af en svær og langvarig depression, da hun i 1999 brød grædende sammen i sit hjem. Mona følte, at hendes sind var gået i tusind stykker, og at hun ikke kunne samle dem op igen. "Et sind kan gå i tusind stykker" er Mona Madsens personlige fortælling om angst og depression.
Indhold
I bogen fortæller Mona Madsen om, hvordan det er at lide af svære selvmordtanker og om, hvordan det er at finde tilbage til livet gennem terapi. Hun fortæller desuden om sit møde med behandlingssystemet, om hvordan hendes omgivelser reagerede på hendes sygdom og om, hvordan det var samtidigt at skulle være et par og en familie.
Med bogen ønsker Mona at være med til at skabe mere åbenhed omkring depression og angst. Samtidigt ønsker hun at være med til at give andre, der er ramt af depression og angst, håb.