Hvad siger eksperterne?
AskovFonden har gennem 70 år skabt sociale løsninger for udsatte mennesker i vores samfund.
Indhold
Du kan i denne bog læse fortællinger fra de mennesker, som har brugt AskovFondens tilbud. Det er mennesker, der på egen krop og sjæl har oplevet, hvad det vil sige at være udenfor og kæmpe sig tilbage til livets mange muligheder.
I bogen møder du blandt andre Malene, som lider af paranoid skizofreni, og som sandsynligvis var forblevet psykiatrisk patient livslangt parkeret på overførelsesindkomst, hvis ikke hun var stødt på en kvindelig leder på Netværkscafeen, der havde tiltro til hendes evner som kok og forventede noget af hende som menneske.
Du kan læse om Ali, som måske var blevet fristet af gadebandernes tilbud om hurtige penge og machostatus, hvis ikke han havde haft klubben KBH18+ som fristed. Og du kan læse om Cornelia, som formentligt var død af den anoreksi, som hun har kæmpet så hårdt med siden sin tidlige ungdom, hvis ikke hun havde fået massiv og indfølt støtte fra Askovhus.
Bogen indeholder derudover seks andre brugerfortællinger, som forhåbentligt kan gøre dig lidt klogere på, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvad der skal til, for at man fremover kan blive endnu bedre til at skabe de bedste vilkår for endnu flere mennesker.