Idræt - også for sindslidende - Evalueringsrapport 2008-2011

Dokumentation på idrættens virke for sindslidende samt en redegørelse for holdninger til særlig tilpassede idrætstilbud.

Indhold

Fysisk aktivitet, idræt og motion er i løbet af de sidste årtier i stigende grad blevet en del af sindslidendes hverdag bl.a. gennem behandlingssystemet, kommunale dagtilbud og foreningsidræt. Undersøgelser viser, at sindslidende har stor gavn af fysisk aktivitet som en del af behandlingen ved siden af medicinering og samtale, og de seneste år har adskillige idrætsprojekter observeret en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og øget livskvalitet og forbedrede sociale kompetencer hos sindslidende. Det sidste års tid har behandlingspsykiatrien haft et øget fokus på sindslidendes somatiske sygdomme forårsaget af usund livsstil og ønsker at dokumentere forebyggelse af livsstilssygdomme gennem fysisk aktivitet. Der er endvidere i det offentlige kommet retningslinjer for tværfagligt samarbejde mellem faggrupper og stigende interesse rettet mod frivillige organisationer med ønsket om at skabe sammenhæng mellem forskellige tilbud i behandling, socialpsykiatri og frivillig idræt – for at øge mulighederne for ”idræt for alle”. Der er et stort fokus på at øge sindslidendes muligheder for samfundsdeltagelse f.eks. gennem uddannelse, beskæftigelse og involvering i frivillige foreninger.

Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har siden 1996 i samarbejde med Danmarks Idræts‐Forbund (DIF) styrket etablering og forankring af idrætsaktiviteter for borgere med sindslidelser gennem indsatsen Idræt for Sindslidende (IFS). Med IFS arbejder DAI for at sætte idrætten i højsædet og at give sindslidende fritidstilbud, hvor idrætten er i centrum og helt uden behandlingsmæssig dagsorden. DAI er det eneste specialforbund, der har en idrætspolitisk profil for sindslidende som en udsat målgruppe, og DAI arbejder strategisk og målrettet for at sikre sindslidende muligheden for at dyrke idræt i fællesskab med andre.

I DAI er man bevidst om idrættens virkning på fysisk sundhed og på konsekvenserne af usund livsstil, fysisk inaktivitet, dårlige kostvaner og overvægt. Konsekvenserne kan være forringet livskvalitet, isolering og social eksklusion i f.eks. idrætten. DAI´s arbejde er dog hovedsaligt fokuseret på idrætsoplevelsen, på sociale færdigheder og på høj kvalitet i idrætsinstruktion og vejledning. Idrætskonsulenterne i DAI og lokale idrætsmedarbejdere og – koordinatorer har en stor erfaring med, at deltagelse i IFS‐foreninger forbedrer medlemmernes sociale færdigheder og behov for medbestemmelse. Målet for DAI er på længere sigt at bidrage til sindslidendes deltagelse i det ordinære foreningsliv og i samfundet i øvrigt. Her ses fysisk sundhed som en behagelig sidegevinst og en motivationsfaktor for mange nye idrætsdeltagere.

I 2007 ansøgte DAI i samarbejde med DIF tilskud gennem Socialministeriets satspuljemidler til at gennemføre projekt ”Idræt – også for sindslidende”. Projektet blev godkendt, og DAI fik projektmidler til perioden 2008‐2011. Det overordnede mål med projektet er at arbejde med udvikling og effektivisering af en langsigtet strategi om en idrætspolitisk profil for idræt for sindslidende.

Konklusion

Evalueringsrapporten konkluderer, at selv efter mange års struktureret og oplysende arbejde er der stadig modstridende holdninger til idræt for sindslidende, som f.eks. berettigelse af idrætsforeninger som kommunale dagtilbud og berettigelse af IFS‐foreninger (Idræt for sindslidende) som særligt tilpassede tilbud som supplement til ordinære idrætsforeninger. Paradokset er, at trods fremgang i andel af idrætsdeltagere, idrætsforeninger samt større offentligt mediedækkede idrætsarrangementer lider IFS stadig under ikke at være synlig nok til at få den nødvendige opbakning og støtte fra samarbejdspartnere, både inden for idrætten og i kommunerne.

Metode

Evalueringsrapporten bygger på gennemlæsning af en række dokumentationsmaterialer som IFS´s nyhedsbreve, idrætspolitisk program og strategier og evaluering af kursus‐ og uddannelsesvirksomhed. Desuden er der foretaget en del personlige samtaler (”live” eller telefonisk) med centrale aktører (personer med ansvar og kompetence i forhold til projektets udbredelse).

I forbindelse med evalueringsrapporten er der blevet udviklet et mindre spørgeskema, som er tilsendt idrætskoordinatorer og idrætsmedarbejdere tilknyttet de ordinære idrætsforeninger i IFS. Der er udsendt spørgeskemaer til 39 IFS‐idrætsforeninger.

For at afdække de aspekter af projektet som en spørgeskemaundersøgelse og øvrig data ikke har kunnet indfange – særligt de sociale og holdningsmæssige aspekter – er anvendelsen af kvalitative interview essentiel, for her kan aktører i frontlinjen bidrage med oplevelser, erfaringer og holdninger. Der er anvendt to typer af kvalitative interview.

Et fokusgruppe-interview med DAI´s idrætskonsulenter inden for IFS. Formålet var at få en flydende dialog og dynamik mellem konsulenterne.

Desuden er der foretaget telefoninterviews med udvalgte idrætskoordinatorer og idrætsmedarbejdere. Formålet var at få beskrevet, hvordan frontmedarbejderne har oplevet projektet og få uddybet de erfaringer og overvejelser, de har gjort sig omkring deres arbejde med idræt for sindslidende. Interviewpersonerne er udvalgt i samråd med idrætskonsulenterne ud fra geografiske placeringer, foreningsorganisering og besvarelse af spørgeskema. Interviewpersoner har på forhånd tilkendegivet at ønske at blive telefoninterviewet.