Integration af behandling og social indsats over for personer med sindslidelse - Evaluering af seks forsøg
Denne rapport evaluerer seks forsøg med integration af behandling af og social indsats over for mennesker med sindslidelse.
Indhold
Denne rapport evaluerer resultatet af seks forsøg med integration af kommunens og regionens indsats i forhold til mennesker med sindslidelser. De seks forsøg er meget forskellige og spænder over tre områder: børn, voksne og forebyggelse. De enkelte forsøg er:
- Fælles på Tværs (målgruppe: børn mellem 7-13 år)
- Den Trygge Vej (målgruppe: børn fra 5 til 13 år med trivselsproblemer og hvor der derudover er mistanke om en psykiatrisk problemstilling)
- Psykiatriens Hus (målgruppe: voksne der er brugere af både kommunale og regionale tilbud. Typen af indsats - ikke typen af sindslidelse - bestemmer, hvorvidt en borger hører til målgruppen eller ej)
- Effektiv indsats for de unge voksne (målgruppe: unge sindslidende mellem 18-25 år med bopæl i kommunen, der modtager kontanthjælp eller som forventes at være på vej ind i et kontanthjælpsforløb)
- Psynergi (målgruppe: mennesker med diagnoser inden for skizofreni-sprektret eller med svær personlighedsforstyrrelse)
- På Sporet af en Løsning (målgruppe: mennesker med en relativ nyopstået belastning fx moderat depression)
Rapporten gennemgår de seks forsøgs baggrund, målgruppe, indhold, praksis før forsøget, forløb samt resultater. Rapporten evaluerer derefter resultaterne af de Integrerede Forløb som helhed. Først ses der på, om forsøgene har skabt mere integration af regionens og kommunens indsats over for mennesker med sindslidelse, derefter på om det har gavnet borgerne, og om personalet ser dem som en forbedring. Afslutningsvist ses der på virkningen af den koordinerende funktion.
Konklusion
Alt i alt viser de tre forsøg med integration af indsatser over for voksne, at der er mening med at integrere indsatser. I de to forsøg på børneområdet oplever medarbejderne, at der sker en integration, idet de i højere grad oplever indsatsen i forsøget som planlagt i fællesskab, sammenlignet med tidligere. De oplever også indsatsen som mere sammenhængende og i højere grad under samme ledelse. Forældrene giver udtryk for, at de bliver meget bedre til at forstå deres barn og klare konflikter med barnet, og de er mindre frustrerede efter forløbet. I det ene af forsøgene bliver forældrene mindre bekymrede og ser mere positivt på deres barns situation efter forløbet, mens det andet forsøg ser ud til at have givet forældrene større erkendelse af, at deres barn fejler noget. De to forsøg på børneområdet viser, at integration af kommunens og regionens indsats omkring udredningsforløb for børn fungerer godt. Undersøgelser kan foretages sammen, information udveksles og møder holdes sammen med bedre resultat. Noget dobbeltarbejde undgås, og økonomiberegninger peger også på, at det ikke bliver dyrere.
I forsøgene på voksenområdet oplever medarbejderne ligeledes, at der sker en integration, idet indsatsen i højere grad er planlagt i fællesskab af region og kommune. De oplever også i højere grad, at indsatserne hænger sammen, og at de er forankret i en fælles ledelse. Et af forsøgene viser dog kun en lille forandring i medarbejdernes vurderinger, men det er, fordi de her har oplevet stor sammenhæng og integration i forvejen. Her har man også en tradition for samarbejde mellem kommune og region.
Borgerne i forsøgene på voksenområdet får det meget bedre ved at deltage. Efter forsøgene viser det sig, at man af de voksne har mere mod på livet, er tilfreds med det og finder hverdagen meningsfuld, at de tror på deres ressourcer og kan håndtere deres problemer, og at de kan klare sociale sammenhænge og har et godt socialt netværk.Det forebyggende forsøg er det, som borgerne mener, de har fået mest gavn af. Det hænger formentlig sammen med, at dette forsøg sætter ind over for borgere, der er udsat for et stort pres i øjeblikket, men som relativt let kan hjælpes til at få overblik over deres situation. De andre forsøg har at gøre med borgere, som har en psykiatrisk diagnose og dermed er i en mere alvorlig situation. Det er dog svært at vurdere en forebyggende indsats, fordi der ikke var nogen indsats før at sammenligne den med.
Blandt udfordringerne for integration af indsatser er, at medarbejdergrupper kan have forskellig kultur og menneskesyn, og at der er store forskelle på strukturen i de to instanser. Erfaringen fra projektet viser dog, at forskellene i kultur og menneskesyn ikke betyder så meget, når medarbejderne først kommer ind i et samarbejde. Derimod bliver forskelle i struktur ved med at være barrierer. Det gælder fx vanskeligheder med at dele information, forskellig grad af specialisering og anvendelse af behandlingspakker.