På vej imod demensvenlige kommuner
Tænk, hvis vi havde 98 kommuner, hvor man som borger, pårørende og plejepersonale aldrig er alene med demens. Det er den målsætning, som Demensrummet har sat sig for, og som du kan læse mere om i denne publikation.
Indhold
I denne publikation kan du læse om demensalliancens tiltag om demensvenlige kommuner.
Demensalliancen består af seks organisationer, der er gået sammen og arbejder for, at ingen i Danmark skal være alene med demens. Den overordnede ambition er, at Danmark skal være et demensvenligt samfund, hvor mennesker med demens kan leve et trygt og værdigt liv, og hvor deres pårørende får den støtte og aflastning i hverdagen, som de har brug for.
Demensalliancen har, i samarbejde med seks danske kommuner, dannet Demensrummet, der arbejder mod mere demensvenlige kommuner. Erfaringerne og resultaterne fra samarbejdet i Demensrummet er samlet i denne publikation til inspiration for kommuner, regioner, organisationer og den kommende nationale demenshandlingsplan.