Psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug
I temaet ”psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug”, som er en del af Socialstyrelsens vidensportal om voksne, finder du aktuelt viden om emnet.
Indhold
Temaet sætter særligt fokus på den gruppe af mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som også er socialt udsatte, idet de yderligere har problemstillinger fx af fysisk, social, juridisk eller økonomisk art.
Temaet præsenterer to forskellige indsatser, som er rettet mod denne gruppe af borgere samt baggrundsviden om målgruppen. Temaet er altså delt op i disse to kategorier: Indsatser og Baggrundsviden.
Under kategorien Indsatser finder du følgende to artikler:
- Motivational Interviewing (MI). Denne artikel præsenterer en samarbejdsorienteret rådgivningsstil, der sigter mod at styrke borgerens egen motivation til at foretage forandringer. I MI samarbejder rådgiveren og borgeren om at identificere og bringe borgerens indre værdier og mål frem. I såkaldte RCT-studier er der påvist positiv sammenhæng mellem MI og fremmøde samt oplevet livskvalitet.
- Kognitiv adfærdsterapi (CBT). I denne artikel kan du læse om en terapeutisk tilgang, der har til formål at forandre negative og uhensigtsmæssige tanker og handlinger. CBT kan støtte borgere med svære psykiske lidelser og samtidigt misbrug i at udvikle flere forskellige copingstrategier og færdigheder, i forhold til hver udfordring eller symptom.
Du kan i begge artikler læse mere om de to indsatsers målgruppe, metode, implementering, effekt og økonomi.
Under kategorien Baggrundsviden finder du disse artikler:
- Definition. I denne artikel kan du læse om, hvorfor begrebet ’borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug’, beskriver målgruppens problemstillinger bedre end det tidligere anvendte begreb ’dobbeltdiagnosticerede’. Artiklen forklarer både hvad misbrug er og hvad psykiske vanskeligheder er.
- Målgruppen. Artiklen beskriver temaets målgruppe.
- Omfanget af mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug. Denne artikel belyser omfanget af mennesker i Danmark med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug.
- Projekter i Socialstyrelsen om integrerede indsatser til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug. Her kan du læse om to af Socialstyrelsens projekter, som er rettet mod temaets målgruppe. Indsatserne er henholdsvis en tværsektionel integreret indsatsmodel for sindslidende med misbrug samt metoden Assertive Community Treatment (ACT).
- Recovery hos borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug. I denne artikel kan du tilegne dig viden om recovery relateret til psykiske lidelser og misbrug. Artiklen beskriver henholdsvis hvad recovery er, kernekompetencer i recovery, professionel praksis, der understøtter recovery samt betydningen af beskæftigelse for målgruppen.
- Nationale og internationale retningslinjer. Denne artikel beskriver nyere samt kommende nationale og internationale retningslinjer, der på forskellig vis anviser veje til arbejdet med temaets målgruppe.
- Litteratur. Hvis du ønsker at læse mere om emnet, finder du her en samlet litteraturliste, fremkommet ved en systematisk litteratursøgning om temaet psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug.