Recovery – Fra begreb til virkelighed
Du kan i denne rapport læse om, hvordan en recoveryorienteret psykiatri og socialpsykiatri kan blive en del af hverdagen.
Indhold
Strategipapiret introducerer til recovery og indledes med forskellige definitioner af begrebet og en beskrivelse af begrebets oprindelse. Der argumenteres for en recoveryorienteret psykiatri og socialpsykiatri og fem trin i recoveryprocessen fremhæves. Medarbejderens rolle indkredses, herunder kvalifikationer, viden og betydningen af sociale netværk - i den forbindelse arbejde og beskæftigelse, understreges.
Forhindringer for en recoveryorienteret psykiatri og socialpsykiatri berøres også, og det fremhæves blandt andet, at borgere kan have den opfattelse, at orienteringen i bund og grund handler om at få flere i arbejde, at medarbejderen kan opfatte recovery som en modedille, for arbejdstungt og for virkningsløs for mange mennesker.
Konklusion
Papiret har to konkrete anbefalinger:
- At der arbejdes ud fra en recoveryimplementeringsguide
- At flere medarbejdere med ”levede erfaringer” rekrutteres