Saml tankerne – Sådan håndterer du kognitive vanskeligheder efter stress, angst og depression
Har du været syg af depression, angst eller stress, kan du have kognitive vanskeligheder længe efter, at du er blevet erklæret rask igen – og efter at symptomer som tristhed og uro er forsvundet.
Indhold
Kognitive vanskeligheder forveksles ofte med dovenskab og manglende evne til at tage sig sammen – måske både af dig selv og af pårørende eller kolleger, men du kan rent faktisk træne dine kognitive færdigheder og dermed håndtere eller minimere dine kognitive vanskeligheder.
I denne bog kan du læse om, hvad kognitive vanskeligheder er, hvordan de viser sig, hvorfor de opstår, og hvad du selv kan gøre for at håndtere dem – både hjemme, på jobbet eller på uddannelsen. Bogen giver også gode råd til, hvordan du taler med andre om dine vanskeligheder. Og der er gode råd til dine pårørende.