Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig – Afsluttende evaluering

I denne rapport kan du dykke ned i den afsluttende evaluering af sociale akuttilbud, der bl.a. belyser organiseringen af tilbuddene, karakteristik af brugergruppen og henvendelser, med mere. Evalueringen viser bl.a., at de sociale akuttilbud har resulteret i en styrket oplevelse af tryghed hos brugerne.

Indhold

Denne publikation fra Socialstyrelsen indeholder den afsluttende evaluering af projektet ’Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykisk lidelse i egen bolig’, der er et satspuljeprojekt i årene 2014-2017. I projektet medvirker i alt 14 kommuner, der i perioden 2015-2017 afprøver en fælles model for sociale akuttilbud.

Et socialt akuttilbud er: et kommunalt forankret, døgnåbent og døgnbemandet tilbud, hvor borgere med akut psykisk krise kan henvende sig uden visitation og forudgående aftale. Tilbuddene er forankret i den kommunale socialpsykiatri, og de fungerer om muligt i tæt samarbejde med behandlingspsykiatrien.

Den primære målgruppe for akuttilbuddene er voksne borgere (fra 18 år og opefter), der enten er psykisk sårbare eller har en psykisk lidelse og bor i egen bolig, og som oplever et akut behov for støtte og omsorg, men som ikke har umiddelbart behov for psykiatrisk behandling. Borgerne kan henvendes sig anonymt, hvis de foretrækker dette.

Rapportens indhold:

I rapportens første del kan du bl.a. læse om hvordan de sociale akuttilbud er organiseret og finde en karakteristik af de henvendeler, som akuttilbuddene har modtaget i projektperioden.
Anden del indeholder bl.a. en karakteristik af de henvendelser, som akuttilbuddene har modtaget og af akuttilbuddenes brugergruppe.
Tredje del indeholder en implementeringsevaluering, hvor der er fokus på, om de 14 sociale akuttilbud er implementeret i overensstemmelse med Socialstyrelsens modelbeskrivelse for sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig.
I fjerde del kan du læse en evaluering af resultaterne og virkninger af de sociale akuttilbud.
Femte del indeholder en økonomisk evaluering af indsatsen.

Konklusion

Følgende er de centrale resultater af de sociale akuttilbud:

Brugerne giver udtryk for en styrket oplevelse af tryghed.
Brugernes mentale velbefindende øges med næsten 20 procent i ugerne efter kontakten til de sociale akuttilbud.
Brugerne har færre indlæggelser og sengedage i tiden efter deres første henvendelse til akuttilbuddene sammenlignet med tiden op til første henvendelse. 29 procent har været indlagt måneden op til henvendelsen sammenlignet med 22 procent i måneden efter. Disse brugere har i gennemsnit 14,7 sengedage i måneden op til henvendelsen mod 4,9 sengedage i den efterfølgende måned.
På kort sigt øges antallet af ambulante besøg i behandlingspsykiatrien, men tendensen er kortvarig, og efter seks måneder ses færre besøg. 24 procent har haft ambulant besøg måneden før mod 25 procent i den efterfølgende måned. Disse brugere har i gennemsnit 4,0 ambulante besøg før mod 4,4 efter.

Metode

I evalueringsdesignet indgår både kvalitative og kvantitative elementer. Der benyttes flere forskelligartede datakilder til at belyse implementeringen samt resultaterne og virkningen af de sociale akuttilbud. Der indgår i evalueringen bl.a.:

Oplysninger om alle henvendelser indsamlet via det i projektet udviklede registreringsværktøj.
Telefoninterview med 33 brugere af de sociale akuttilbud.
Spørgeskemaundersøgelse blandt projektledere og medarbejdere.
Spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte samarbejdspartnere.
Implementeringsbarometre indsamlet fra projektkommunerne fire gange i løbet af projektperioden.
Registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.
Oplysninger om andre foranstaltninger til borgerne (SEL §§ 85, 107 og 108) fra projektkommunerne.
Oplysninger om omkostninger forbundet med etableringen og driften af de sociale akuttilbud leveret af de 14 projektkommuner.