Arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og et misbrug af rusmidler

Hvert år fødes børn med alvorlige helbredsproblemer og skader, fordi moderen har haft et forbrug eller misbrug af alkohol og/eller stoffer under graviditeten.

Indhold

Ud fra de eksisterende data er det vanskeligt at angive det præcise antal af børn, som fødes med skader, der fører til helbredsproblemer og funktionsforstyrrelser samt hvilke konkrete skader, der er tale om, da der ikke foregår en systematisk registrering af moderens forbrug eller misbrug af alkohol og/eller stoffer under graviditeten, som kan sammenholdes med barnets funktionsforstyrrelser, helbredsproblemer og skader.

I denne rapport søger man derfor at:

Afdække problemets omfang og karakter, herunder hvor i Danmark børn med skader, som følge af moderens misbrug under graviditeten, fødes samt om muligt beskrive, hvad der kendetegner moderens/familiens situation.
Kortlægge og analysere den nuværende indsats, herunder anvendelsen af de eksisterende regler om indgåelse af behandlingskontrakt med mulighed for tilbageholdelse af gravide med misbrug af rusmidler og årsagerne til, at reglerne kun i få tilfælde bliver bragt i anvendelse.
Inddrage de lovgivningsmæssige rammer og erfaringer fra andre lande, herunder såvel de øvrige nordiske lande som lande, der har erfaringer med andre rammer for indsatsen end tilbageholdelse af den gravide kvinde med henblik på at vurdere, hvorledes og om de pågældende ordninger vil kunne passe ind i en dansk kontekst.
Udarbejde et beslutningsoplæg med forslag til forskellige modeller baseret på en afvejning af hensynet til den gravide kvinde og det ufødte barn, der kan bidrage til, at antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol i graviditeten, reduceres. Modellerne skal desuden forholde sig til et eventuelt behov for efterbehandling/efterværn, når kvinden har født sit barn. Den eller de modeller, der peges på, skal bygge på tillid, frivillighed og egen motivation, men hvis mindre indgribende foranstaltninger er utilstrækkelige, skal modellerne bygge på tilbageholdelse, herunder uden samtykke, for eksempel som ramme for en terapeutisk indsats i forhold til afhængigheden og det kommende moderskab.

Konklusion

Rapportens undersøgelse viser blandt andet, at:

Der ifølge Sundhedsstyrelsen fødes årligt mellem 50 og 100 børn med medfødte abstinenser som følge af moderens forbrug eller misbrug af alkohol og/eller stoffer, og i gennemsnit får 11 børn pr. fødselsårgang stillet diagnosen Føtalt Alkoholsyndrom (FAS), som er den alvorligste medfødte alkoholskade og fører til livslange handicaps hos børnene. Der er dog nogle datamæssige udfordringer i forhold til at få et reelt samlet billede af, hvor mange børn der fødes med skader som følge af moderens forbrug af rusmidler under graviditeten og, hvilke skader disse børn fødes med, da de gældende diagnoser for medfødte abstinenser hos børn dækker såvel moders misbrug af alkohol og stoffer som moders behandling af et misbrug eller en smerteproblematik under graviditet og fødsel. Det reelle antal børn født med alkoholskader, herunder FAS, er derfor større end det antal børn, der umiddelbart kan opgøres på baggrund af de veletablerede registre.
Kvinder med et forbrug eller misbrug af rusmidler er en forskelligartet gruppe, både hvad angår selve forbruget eller misbruget af rusmidler og det konkrete behov for støtte under graviditeten i forhold til deres forbrug eller misbrug af rusmidler og tilsvarende i tiden efter fødslen. Det billede, der tegner sig på baggrund af den aktuelle viden, viser et spænd fra kvinder med et forbrug af alkohol og/eller stoffer, som de stopper med ved konstateret graviditet, til gravide kvinder med et rusmiddelproblem, der indebærer betydelig risiko for helbredsproblemer og skader på fosteret, og som ofte er i en særlig udsat og sårbar livssituation.
Den almene svangreomsorg, herunder primært ved egen læge og sekundært ved jordemoder, spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre afdækning – så tidligt som overhovedet muligt i graviditeten – af gravide kvinder med et rusmiddelforbrug, og har en væsentlig opgave i forhold til at sikre, at disse kvinder modtager rådgivning om risikoen for fosterskader ved forbruget og afhængig af deres behov henvises til den rette støtte, indsats og behandling
Kommunen skal være opmærksom på kvinder og familier, hvor det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen, og iværksætte den nødvendige støtte eventuelt inden, barnet er født.
Tilbud om indgåelse af en frivillig kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse kun i meget få tilfælde benyttes af kommunerne. Dette kan blandt andet skyldes, at målgruppen er lille og kommunerne derfor mangler ekspertise, eller det kan skyldes udfordringer i selve rammen for tilbageholdelsen.