Barrierer for lige adgang til det primære sundhedsvæsen - For personer med intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse
Undersøgelser og erfaringer viser, at personer med en betydelig intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse oplever en markant ulighed i sundhed. Denne rapport undersøger barriererne for lige adgang til primære sundhedsydelser for personer med en intellekturel eller psykisk funktionsnedsættelse.
Indhold
Rapporten har til formål, at afdække årsager til ulighed i adgang til det primære sundhedsvæsen for personer med en intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse.
Årsagsafdækningen er første del af projektet "Lige adgang til sundhedsvæsenet - Sundhedstjek hos lægen til personer med udviklingshæmning eller sindslidelse i botilbud". Resultaterne fra pilotprojektet som er baseret på årsagsafdækningen, finder du i rapporten "Lige adgang til sundhedsvæsnet - Sundhedstjek hos egen læge til personer med udviklingshæmning eller sindlidelse i botilbud". Rapporten er opdelt i to dele. Første del ser på barrierer for personer med udviklingshæmning. Anden del ser på barrierer for personer med sindlidelse. I hver del afdækkes barriererne for målgruppen ved at se på:
- Barrierer identificeret af lægerne.
- Barrierer identificeret af personalet på bostederne.
- Barrierer identificeret af pårørende.
- Barrierer identificeret af borgerne.
Konklusion
- En barriere for lige adgang til sundhedsvæsnet for begge målgrupper er, en handicaprelateret nedsat opmærksomhed på sundhedsproblemer.
- En anden barrierer er rammerne omkring lægebesøget. En stor del af målgruppen føler sig utrygge i forbindelse med lægebesøg, dette skyldes bl.a.: korte konsultationstider og kommunikationsproblemer mellem borgeren og lægen som gør det vanskeligt at skabe den nødvendige tillid.
- Generel opleves der kommunikationsvanskeligheder, enten i form af mangelfuldt talesprog eller udtryk i anderledes termer, som kan være en udfordring i forhold til kortlægningen af målgruppens sygehistorie.
- Samarbejds-, koordinerings- og kommunikationsvanskeligheder udgør en betydelig barrierer. Personalet på botilbuddende oplever f.eks. barrierer i forhold til at komme i kontakt med lægen, indhente samtykke og få relevante informationer.
- Sammenhængen mellem behandlingen fra distriktpsykiatiren, den praktiserende læge og botilbuddenes opfølgning opleves som en barrierer.
Metode
Afdækningen af barrierer er baseret på:
- Telefoninterviews med ti praktiserende læger.
- Fire gruppeinterviews med personale og støttepersoner på de tre deltagende botilbud.
- Interview med syv brugere.
- En workshop afholdt i samarbejde med Lansforeningen SIND og en workshop afholdt i samarbejde med Landsforeningen LEV for brugere og pårørende.