Boligsociale indsatser og huslejestøtte – Midtvejsevaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pujle

I denne rapport kan du læse om midtvejsevalueringen af Landsbyggefonden, som er et projekt rettet mod borgere i udsatte boligområder. Rapporten tydeliggør behovet for, at man både lokalt i helhedsplanerne og centralt i Landsbyggefonden i endnu højere grad fokuserer på at klarlægge og eksplicitere, hvilke typer af resultater man forventer at opnå inden for de forskellige indsatsområder i den boligsociale indsats, hvis projektet skal lykkes.

Indhold

Rapporten er en midtvejsrapport i en længerevarende evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje. Landsbyggefonden har i perioden 2006-2010 uddelt 2,2 mia. kr. til boligsociale indsatser og huslejestøtte som led i to boligaftaler, der blev indgået mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i 2005 og 2006. Formålet med puljen er at vende og modvirke en negativ udvikling i udsatte boligområder. Evalueringen foregår i perioden 2009-2016. Den består dels af en effektevaluering og dels af en procesevaluering med fokus på organisering og samarbejde. Denne midtvejsrapport belyser de foreløbige resultater og effekter af de boligsociale indsatser og huslejestøtte. Derudover undersøger den, hvilke forhold i organiseringen, der fremmer og hæmmer en stærk implementering af de boligsociale indsatser.

Konklusion

• Effektevalueringen viser, at Landsbyggefondens 2006-2010-pulje har haft en positiv (foreløbig) effekt på andelen af beboere i beskæftigelse samt på den gennemsnitlige husstandsækvivalerede indkomst i de boligområder, hvor indsatserne er implementeret først. Disse positive effekter skyldes primært ændringer i tilflytternes socioøkonomiske sammensætning.
• En survey blandt projektledere, kommunale medarbejdere, afdelingsbestyrelser samt forretningsførere viser, at disse aktører samstemmende vurderer, at de boligsociale indsatser har haft en positiv betydning for trivsel og tryghed blandt beboerne, for antallet af sociale aktiviteter i områderne og for samarbejdsrelationerne mellem boligsociale aktører. Samtidig vurderer de, at indsatserne kun i ringe grad eller slet ikke har hjulpet beboere i arbejde eller øget deres sundhed.
• Det er således de brede og trivselsorienterede indsatsområder med relativt ”bløde” formål, som aktørerne vurderer, der i højest grad er skabt resultater inden for. For de ”hårdere” indsatsområder, såsom beskæftigelse, er det vanskeligere at skabe resultater for målgruppen. Det skyldes dels, at personerne i målgruppen er præget af eksterne forhold såsom konjunkturer på arbejdsmarkedet.
• Helt overordnet peger procesevalueringen på, at der ikke er én organisering af det boligsociale arbejde, som er den bedste. Hvilken organisering der er bedst afhænger blandt andet af helhedsplanen og kommunens størrelse, og af hvilke indsatsområder der arbejdes inden for. Der kan dog uddrages nogle overordnede kriterier, som har betydning for implementeringen af helhedsplanen: 

1. Fælles målsætninger og et tæt samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer, såvel i udarbejdelsen som i implementeringen af den boligsociale helhedsplan, har betydning. Et sådant samarbejde understøttes bl.a. af den rette ledelsesmæssige forankring i boligorganisation og kommune med klare grænseflader og rolleforståelser. Samarbejdet synes også styrket af tværgående projektsekretariater, hvor kommunale og boligsociale medarbejdere samarbejder på daglig basis.
2. Inden for indsatsområder, som er målrettet det sociale liv i den brede beboergruppe og beboerdemokrati, er inddragelse og forankring hos beboere og afdelingsbestyrelser af særlig stor betydning. Her vil en styrket lokal afklaring af afdelingsbestyrelsernes rolle og samarbejdsprocesser med projektsekretariater være en fordel.

• Overordnet peger evalueringen på et behov for at styrke helhedsplanernes målstyringspraksis yderligere bl.a. ved at sikre den tilstrækkelige opkvalificering og processtøtte. Ikke mindst områdesekretariaterne har potentiale til at spille en vigtig rolle i den forbindelse. Generelt er erfaringerne med områdesekretariaternes indsats gode, især på strategisk og taktisk niveau, dog i mindre grad på det udførende niveau. Områderne synes at have potentiale til, hvis deres mandat og beslutningssfære tydeliggøres, at styrke samarbejdet mellem kommune og boligforeninger og mellem de lokale helhedsplaner.

Metode

Undersøgelsen bygger på registerdata, spørgeskemaundersøgelse samt casestudier.