Borgere i fleksjob efter reformen
Denne rapport har til formål at undersøge, om der efter reformen af fleksjobordningen er kommet en ny gruppe af borgere i fleksjob. Rapporten ser også nærmere på, hvilke arbejdsvilkår og arbejdsbetingelser de fleksjobansatte arbejder under, og om det har betydning for udviklingen af arbejdsevnen.
Indhold
I januar 2013 trådte en ny reform om førtidspension og fleksjob i kraft. Den ny fleksjobsordningen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Ordningen er blevet målrettet for i højere grad at sikre, at også personer med meget lille arbejdsevne kan kan komme ind i ordningen.
Formålet med denne undersøgelse er at undersøge, om den nye ordning har betydet, at der er kommet en ny gruppe af borgere i fleksjob på få timer, men også om der er andre typer af virksomheder, der ansætter personer i fleksjob i 2013 sammenlignet med 2012.
Hovedfokus i undersøgelsen er:
- at beskrive de borgere, der er ansat i et fleksjob i 2013
- at beskrive de virksomheder, hvor disse borgere er blevet ansat
- at beskrive under hvilke arbejdsvilkår og arbejdsbetingelser borgerne er ansat
- at beskrive borgernes oplevelse af udviklingen af egen arbejdsevne
- at beskrive, under hvilke betingelser borgerne oplever den største udvikling i arbejdsevne
Rapporten er inddelt i tre dele. Første del belyser forskellige forhold, som er knyttet til den enkelte borger som fx køn, alder, uddannelsesniveau, helbred, arbejdsevne, antal af forudgående fleksjob og ydelseshistorien. Anden del handler om forhold omkring selve ansættelsen som fx branche, størrelse og sektor. I denne del ses der også nærmere på jobkravene, fx om der stilles fysiske, mentale og/eller sociale krav. Til sidst ses der nærmere på arbejdsbetingelserne, der blandt andet dækker over den enkeltes placering i organisationen, brug af kvalifikationer, relation til leder og kollager samt trivsel i jobbet. Tredje del fokuserer på, om borgere, visiteret til fleksjob, oplever en udvikling af deres arbejdsevne samt hvordan de ser på fremtiden.
Konklusion
- Siden gennemførslen af reformen på fleksjob- og førtidspensionsområdet er antallet af personer i fleksjob steget fra ca. 54.000 deltagere i 4. kvartal 2012 til 58.000 deltagere i 3. kvartal 2014. Der er også sket et markant fald i antallet af personer, der er blevet tilkendt førtidspension. Dette antal har i gennemsnit ligget på 1.400 pr. kvartal mod omkring 4.000 før reformen.
- Der er kommet flere fleksjob på få timer (10 timer eller derunder om ugen) efter reformen.
- Med oprettelsen af flere fleksjob på få timer er der kommet en ny gruppe af borgere i fleksjob. Disse personer adskiller sig fra personer ansat i fleksjob før reformen på en række punkter.
- Fleksjobansatte med få timer har en mindre arbejdsevne og dårligere helbred end de øvrige fleksjobansatte.
- Fleksjobansatte med få timer adskiller sig desuden ved, at 27 % i høj eller nogen grad hellere ville haft førtidspension end visitering til fleksjob.
- Størstedelen (omkring 88 %) af de adspurgte, der angiver fysiske problemer som årsagerne til, at de er blevet visiteret til fleksjob. Mens omkring 30 % angiver psykiske problemer og 2 % angiver sociale problemer.
- Fleksjobsansatte på få timer ser ud til at have haft sværere ved at finde fleksjob før reformen.
- Kvinder er i overtal blandt de fleksjobvisiterede. Andelen af kvinder blandt fleksjobansatte på få timer er 71 % mod 63-65 % af de øvrige fleksjobansatte.
- Personer i fleksjob har generelt et lavere uddannelsesniveau end beskæftigede i almindelighed. Dog er denne forskel blevet mere udtalt efter reformen. Personer ansat efter reformen har således et lavere uddannelsesniveau end beskæftigede i almindelighed.
- Personer ansat efter reformen har også haft flere fleksjob forud for det aktuelle job, sammenlignet med personer ansat før reformen.
- Personer i fleksjob ansættes især i den private sektor. I 2013 blev 70 % af de nyansatte ansat i den private sektor mod 64 % af de nyansatte i 2012. Efter reformen er personer i fleksjob hovedsageligt ansat på helt små private virksomheder.
- Fastholdelsesjob, altså fleksjob oprettet på samme arbejdsplads, som den ansatte arbejde på før vedkommende kom i fleksjob, forekommer i mindre udstrækning end før reformen.
- Flertallet af de fleksjobansatte oplever, at der er overensstemmelse mellem jobkrav og arbejdsevne. Relativt flest vurderer, at deres arbejdsevne er god i forhold til de sociale krav. 63-65 % vurderer, at deres arbejdsevne er god i forhold til de psykiske krav. Mens 50 % vurderer, at deres arbejdsevne er god i forhold til de fysiske krav.
- Fleksjobansatte har overvejende helt fastlagte arbejdsopgaver. Flertallet arbejder sammen med andre.
- Der er grundlæggende en understøttende kultur blandt kollegaer og leder omkring fleksjobansatte. 84-91 % angiver, at de føler sig inkluderet på lige fod med de øvrige ansatte. Fleksjobansatte oplever gennemgående, at de trives og er motiverede i deres arbejde.
- Flere af de fleksjobansatte ansat før reformen eller ansat på mere end 10 timer ugentligt, oplever forandring i arbejdsevnen, sammenlignet med fleksjobsansatte på få timer.
- Mindst halvdelen af de fleksjobansatte forventer ikke, at arbejdsevnen vil forandre sig i løbet af de næste tre år.
- Personer ansat i fleksjob på få timer er den gruppe, hvor flest forventer at øge deres timetal i løbet af tre år.
- Fleksjobansatte ser typisk ud til at betragte deres fleksjobansættelse som en relativt permanent position.