Brugerperspektiver - COVID-19
Denne undersøgelse er baseret på opsamling af viden fra 32 sociale organisationer og projekter, der beskæftiger sig med stærkt udsatte målgrupper, herunder hjemløse, sexarbejdere, stofbrugere, psykisk sårbare, voldsudsatte, indsatte i fænglser og indlagte i psykiatrien og indlagte børn i svære hospitalsforløb.
Indhold
Denne rapport viser, at det har skabt store vanskeligheder for alle de socialt udsatte målgrupper, at det offentlige er lukket ned. Det gælder fx retsplejesystemet hvor mange målgrupper har aktive sager, der pludselig går i stå. Eksempelvis er asylsager og hjemsendelsessager blevet sat på hold, børnesager og forældresager er gået i stå, og der har været øget ventetid på tilhold og andre retlige sanktioner. Derudover er eksempelvis rusmiddelbehandlingen ikke blevet tilpasset den nye situation og alle de konfliktdæmpende/medierende roller er forsvundet og har efterladt folk uden nogen at række ud efter, hvilket har haft store konsekvenser i form af øget mistrivsel og konflikter. Rapporten går i dybden med nogle af de udfordringer som målgrupperne har oplevet.
Konklusion
Undersøgelsen peger på en række negative konsekvenser for deres situation grundet situationen omkring COVID-19 – som fx:
- Tilbagefald og destabilisering af en ellers forbedret situation
- Ringere adgang til opfyldelse af basale behov
- Økonomisk usikkerhed og gældssætning
- Stigende konfliktniveau og eskalering af vold
- Udskamning og yderligere stigmatisering