Cannabis og sundhed

Cannabis er det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark og omkring halvdelen af befolkningen har prøvet at ryge det. Forskningen har de seneste 10-15 år givet en bedre viden om de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser. Rapporten præsenterer sundhedsfaglig viden om cannabisbrug og der tegnes et portræt af brugerne. Desuden ser rapporten nærmere på hvilke forbyggelses- og behandlingsmuligheder, der findes i dag.

Indhold

Cannabis er en fælles betegnelse for rusmidler fremtillet af hampplanten. Cannabis er et illegalt rusmiddel i Danmark, der for alvor vandt indpas i 1960'erne i forbindelse med ungdomsoprøret. Den seneste landsdækkende undersøgelse viser, at omkring 10% af de 16-24-årige danskere har brugt cannabis indenfor den seneste måned. Brug og salg af cannabis er ofte til debat. Der diskuteres blandt andet legalisering og medicinsk brug af cannabis. Vidensråd for Forebyggelse vil med denne rapport bidrage til at styrke det sundhedsfaglige fokus i debattten ved at give et overblik over den videnskabelige litteratur om de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser ved brug af cannabis. I rapporten gives et portræt af brugerne og den kommer ind på de forebyggelses- og behandlingsmuligheder, der findes i dag. Rapporten undersøger også om cannabisbrug er mere skadeligt for nogle grupper end for andre.

Konklusion

Cannabisplanten er en tokønnet, etårig plante, der sælges på det illegale marked som marihuana (som er tørrede plantedele) og hash (som består af harpiks og tørrede plantedele). Cannabis er et rusmiddel, der ligesom alkohol, forringer de psykomotoriske og kognitive funktioner under rusen. Cannabis indtages for at blive "skæv" og indtages så godt som altid ved rygning. Den maksimale effekt opnås i løbet af få minutter, hvorefter rusen varer ca. fire timer da der hurtigt omdannes inaktive stoffer der fordeler sig i fedtvævet. De inaktive omsætningsprodukter kan påvises i urinen i op til uger efter indtagelsen. Et skadeligt cannabisbrug i to uger, er nok til at fremkalde veldefinerede abstinenssymptomer. Det anlås at omkring 9% (og helt op til 25-50%) af de personer der bruger cannabis dagligt før de er 15 år, har højere risiko for at blive afhængige end dem der begynder senere.
Forbruget af cannabis varierer mellem de europæiske lande og kulturer. I Danmark har 6% af de 15-16-årige brugt cannabis indenfor den seneste måned. Der ses store geografiske og aldersmæssige variationer i befolkningens forbrug. På tværs af kulturer et det overvejende mænd, der har et forbug af cannabis og forbruget er størst i de unge år. Indenfor de senere år ser det ud til at forbruget af cannabis er stigende. Antallet af brugere med et dagligt eller næsten dagligt forbrug anses for værende betragteligt. En spørgeskemaundersøgelse fra 2014 viser, at 16.000-17.000 danske unge mellem 15 og 25 år har brugt cannabis dagligt eller næsten dagligt.
Et lille forbrug af cannabis kan i begrænset omfang relateres med sociale konsekvenser, mens et stort forbug (mindst ti dage om måneden) tydeligt kan relateres til sociale konsekvenser som f.eks.; forøget fravær fra skole og arbejde, kort uddannelsesniveau, misligholdelse af sociale netværk og inklusion i sociale miljøer med let adgang til andre illegale stoffer end cannabis.
Der er fundet evidens for, at cannabis er forbundet med nedsatte kognitive funktioner som planlægnings- og indlæringsevne samt arbejdshukommelse under rusen og i timerne efter. De kognitive skader er ikke varige hos voksne der er ophørt med cannabisbrug. Hvis forbruget påbegyndes i teenageårene er der dog risiko for, at det kognitive niveau ikke kan genvindes fuldt ud efter ophør.
En samlet konklusion er, at cannabisbrug i ungdomsårene er forbundet med en fordoblet risiko for senere psykose. Der er evidens for at psykotiske symptomer, forekommer i en tidligere alder hos cannabisbrugere end hos andre. Det kan dog hverken bekræftes eller udelukkes, at cannabisbrug kan forårsage psykose, selvom det er overvejende sandsynlig. Det er tvivlsomt om der er en årsagssammenhæng mellem cannabisbrug og depression.
Undersøgelser af menneskehjernen via billeder tyder på, at det område der er afgørende for hukommelse, er mindre hos cannabisbrugere end ikke brugere. Billedundersøgelser viser også, at der ikke er en tydelig frigivelse af dopamin i menneskehjernen, når den udsættes for cannabis. Hjernens evne til at producere dopamin er fundet nedsat hos cannabisbrugere.
Rygning af cannabis giver skadelige effekter i de store luftveje. Der er evidens for at cannabis fører til udtalt luftvejsirritation. Resultaterne for risiko for lungekræft hos cannabisbrugere er ikke entydige. Cannabis reducerer mænds sædkvalitet. Cannabisrygning under graviditet kan i mindre grad føre til nedsat fødselsvægt hos barnet.
Det anbefales at den primære og sekundære forbyggelse af cannabisbrug, følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger ved at være flerstrenget og systematisk. Forbyggelse bør i særlig grad rettes mod unge under 25 år. Mistrivsel, stress og kort eller ingen uddannelse er risikofaktorer, mens god trivsel, gode relationer, fastholdelse i uddannelse eller job er faktorer der bekytter mod udviklingen af stofbrug hos unge. En mulig fremtidig behandlingsform kunne være psykosocial og farmakologisk intervention.