Chikane og problemskabende adfærd i særligt udsatte almene boligområder

En undersøgelse af udbredelsen af chikane og problemskabende adfærd i særligt udsatte boligområder.

Indhold

Denne rapport har tre hovedformål:

For det første afdækker undersøgelsen oplevelsen, omfanget og karakteren af chikane og problemskabende adfærd i de særligt udsatte boligområder. Specifikt er det blevet undersøgt, om beboere, i særligt udsatte almene boligområder, oftere oplever at blive udsat for chikane og problemskabende adfærd end beboere i andre almene boligområder.
For det andet afdækker undersøgelsen, hvordan boligorganisationer og myndigheder håndterer klager og anmeldelser om chikane og problemskabende adfærd, herunder hvordan de i lovgivningen tilgængelige redskaber til at sikre god ro og orden bringes i anvendelse samt hvordan boligorganisationer og myndigheder vurderer disse redskabers tilstrækkelighed.
For det tredje afdækker undersøgelsen, hvordan beboerne oplever boligorganisationer og myndigheders indsats for at opretholde god ro og orden.

Konklusion

Rapporten viser blandt andet, at:

Størstedelen af beboerne i almene boligområder hverken har oplevet chikane, trusler, vold eller andre former for mere alvorlig problemskabende adfærd. Dog viser undersøgelsen overordnet set, at chikane og forskellige former for problemskabende adfærd er væsentligt mere udbredt i de særligt udsatte end i de andre almene boligområder.
Der er væsentligt flere anmeldelser til politiet i de særligt udsatte end i de andre almene boligområder. Dette gør sig gældende for samtlige anmeldelseskategorier bortset fra ”Cykeltyveri”, ”Graffiti” og ”Tyveri fra bil”.
Flere boligorganisationer beretter, at de benytter konflikthåndteringsmetoder eller konfliktmæglere i forbindelse med klager over andre beboeres adfærd.
De fleste beboere grundlæggende føler sig trygge i de særligt udsatte såvel som andre almene boligområder. Dog viser undersøgelsen også, at en større andel af beboerne i de særligt udsatte boligområder er mere utrygge end beboere i de andre almene områder.
Frygt for at anmelde og klage over chikane og problemskabende adfærd ikke er et ubetydeligt fænomen i de særligt udsatte boligområder.
I kraft af nyere ændringer i lovgivningen har boligorganisationerne fået mulighed for at føre vidner ved fogedretterne i sager om husordensovertrædelser. Ændringerne i lovgivningen har haft til formål at gøre det lettere at udsætte problemskabende lejere. Undersøgelsen viser dog, at denne mulighed kun i ringe omfang anvendes i praksis.

For uddybende konklusioner se rapportens afsnit "Hovedklusioner" side 8.

Metode

Undersøgelsen er baseret på 114 interview fordelt på de 12 boligområder (seks udsatte og seks andre). Interviewene omfatter ni forskellige informantgrupper:

Beboere (41 interview)
Medlemmer af afdelingsbestyrelser (12 interview)
Repræsentanter for boligorganisationerne (13 interview)
Ejendomsfunktionærer (12 interview)
Repræsentanter for henholdsvis lokalpoliti og Rigspolitiet (otte interview).
Boligsociale medarbejdere og SSP-medarbejdere (syv interview)
Kommunale medarbejdere beskæftiget med beboerklagenævnene (fem interview)
Konfliktmæglere (to interview)
Medarbejdere ved fogedretter (14 interview)

Derudover er undersøgelsen baseret på kvantitativt materiale, herunder:

Survey blandt beboere i de særligt udsatte og andre almene boligområder.
Opgørelse over anmeldelser til politiet om chikane og problemskabende adfærd i 2014.
Opgørelse over antallet af klager til boligorganisationer.