Indhold

Denne rapport indeholder den afsluttende evaluering af udviklingsprojektet "En bedre social arv", der over en 4-årig periode dokumenterer effekten af udvalgte arbejdsmetoder med fokus på børn af voldsramte kvinder. Dette udviklingsprojekt har haft til hensigt at forbedre indsatserne overfor børn af voldsramte kvinder ved fokus på følgende fire indsatsområder:

• Psykologfaglig opkvalificering af arbejdet med voldsramte børn
• Fokus på morens og barnets private og professionelle netværk
• Forældrefitness (styrkelse og støtte af moren i sin mor-rolle)
• Samarbejde mellem krisecentre og sociale myndigheder; særligt kommunerne.

Formålet med projektet er:

• At afprøve udvalgte arbejdsmetoder med fokus på børn og dokumentere effekten
• At frembringe dokumentation, der kan anvendes til at arbejde aktivt på en markant reduktion i antallet af kvinder, der vender tilbage til den voldelige mand
• At formidle ny viden om arbejdet med voldsramte børn
• At udvikle en samarbejdsmodel med kommuner, som sikrer den fornødne koordination, i forbindelse med at en familie flytter ind, bor på og flytter fra Danners krisecenter.

Evalueringens fokus har været på at dokumentere effekter på individniveau ved at sammenligne børns og kvinders situation før og efter deres ophold på krisecentret.

Konklusion

Evalueringen dokumenterer, at både børn og kvinder der indskrives på Danners krisecenter har betydelige vanskeligheder og generel lav trivsel. Sammenlignes børnene med normalbefolkningen peger evalueringen på, at over halvdelen af børnene har et trivselsniveau, der ligger uden for normalområdet. Samtidig har både kvinder og børn en overrepræsentation af psykosociale symptomer som søvnbesvær, hovedpine, hyppig gråd osv.

Evalueringen dokumenterer, at både kvinder og børn oplever positive resultater af forløbet på Danner. For kvinderne gælder, at 83 % har oplevet en forøget trivsel fra før- til eftermålingen. Udviklingen har været særligt markant i forhold til kvindernes angst/bekymring og deres energi/vitalitet, mens den mindst positive udvikling findes i forhold til kvindernes depressionsniveau. Evalueringen viser endvidere, at hovedparten af kvinderne bliver fri af volden. Andelen af kvinder, der udsættes for fysisk vold, reduceres således fra 58 % til 12 % fra før- til eftermåling. Et væsentligt resultat er, at der ses en reduktion i psykosomatiske symptomer, som fx hovedpine, angst eller nedtrykthed. Ligeledes er der for børnene tilvejebragt en række positive resultater og virkninger. For det første ses der en positiv udvikling for børnenes trivsel. 53 % af børnene oplever en forbedret trivsel fra før til efter indskrivningen. Andelen af børn i normalområdet er forøget fra 48 % ved førmålingen til 67 % ved eftermålingen. Endelig fremgår det, at der sker en reduktion af alle nævnte former for psykosomatiske symptomer. Andelen af børn, som har været plaget af fx gråd/uro, søvnproblemer, spiseproblemer, fordøjelsesbesvær eller forkølelse, halveres således mellem de to målinger. Evalueringen har ikke kunnet dokumentere en væsentlig effekt i forhold til forbedringer i relationerne mellem kvinder og børn. Det er således uklart i hvilket omfang indsatsen reelt ændrer mor-barn-relationerne direkte. Det skal dog i den forbindelse fremhæves, at Danners personale oplever, at der er god effekt på dette område.

Samlet set peger resultaterne på, at Danners samlede indsats er med til at forøge trivslen og reducerer omfanget af psykosociale symptomer for både kvinder og børn. Der er ikke foretaget egentlige målinger af de mere langsigtede effekter i forhold til fx tilbagevenden til arbejdsmarked, fremmøde i skole mv., men det er Rambølls formodning, at de positive resultater på kort sigt også vil kunne føre til forbedrede chancer for en vellykket tilbagevenden til en normal tilværelse for både kvinder og børn.

Metode

Rambøll har foretaget en løbende evaluering af Danners projekt i perioden 2007 til 2011. Evalueringen har bestået af følgende to elementer:

• En målopfyldelsesevaluering, som skal tilvejebringe viden om, hvorvidt målet med indsatserne er indfriet. Denne del af evalueringen bygger på en løbende monitorering af individuelle forløb for voldsramte kvinder og børn, herunder dokumentation af aktiviteter, resultater og effekter.
• En proces- og virkningsevaluering, som skal tilvejebringe viden om de forskellige forhold i indsatsen, som har betydning for effekten, herunder selve implementeringen af indsatsen. Denne del er baseret på workshops og refleksionssessioner og tjener derfor også som en form for processtøtte.