En hjemløsestrategi for alle? - En kritisk diskursanalyse om udfordringer forbundet med, at hjemløse borgere med plejebehov opholder sig på et herberg

Dette speciale sætter fokus på udfordringer forbundet med hjemløse, som har brug for en høj grad af pleje. Særligt analyseres Hjemløsestrategien med et kritisk blik på dominerende diskurser i denne.

Indhold

I 2009-2013 blev der afsat i alt 500 millioner kroner til den nationale Hjemløsestrategi. I specialet undersøges det, hvilke dominerende diskurser, der er indlejret i dette socialpolitiske tiltag. En diskurs er, som det beskrives i specialet, både mundtlig og skriftlig sprogbrug. 

Der fokuseres på, hvordan socialarbejdere på herberger og Københavns Kommune påvirkes og styres af disse diskurser samt på, hvilke konsekvenser det kan have for den sociale praksis og for de hjemløse borgere. I denne kritiske diskursanalyse rettes opmærksomheden også mod sprogbruget mellem medarbejdere og hjemløse.

 

Du kan i specialets analysedel læse om:

• Hjemløsestrategien og en såkaldt Selvstændighedsdiskurs 

Selvstændighedsdiskursen, som forfatterne får øje på i Hjemløsestrategien, ses som en slags sum af nogle forskellige diskurser, som alle har det til fælles, at de fokuserer på individets selvstændighed og vægter denne højt. Forfatterne peger blandt andet på, at en diskurs om afinstitutionalisering og en diskurs om normalisering gennem integration i normalsamfundet er til at få øje på i Selvstændighedsdiskursen. Derudover påpeger de, at Hjemløsestrategien tilsigter et "mindshift", altså en ændring i, hvordan man tænker om de hjemløse borgere. Forfatterne understreger, at med en sådan ændring, prioriteres støtte, som tager udgangspunkt i recovery og rehabilitering. Disse er begge begreber, som kan forbindes med empowerment-begrebet. Det er altså et centralt fokus på den hjemløse borgers frihed, samtidigt med at borgerens liv styres i retning mod det bestemte mål; at få egen bolig. 

• De hjemløses muligheder for at forlade Herberget
• Københavns Kommune samt herbergets udfordringer, som kan medføre, at de hjemløse borgere opholder sig længe på herbergerne
• Hvordan herberget og Københavns Kommune bruger de forskellige diskurser, som selvstændighedsdiskursen består af

Konklusion

Specialets forfattere peger på, at Selvstændighedsdiskursen medvirker nogle ændringer i herbergets sociale og diskursive praksis, såsom øget dokumentationsarbejde om de hjemløse borgere.

I Københavns Kommune arbejder man med flow, hvilket forfatterne ser som en reproduktion af Selvstændighedsdiskursen. I kommunen får diskursen den indflydelse, at man tilsigter mindst mulig indgriben i de hjemløse borgeres liv. 

Forfatterne peger på, at Selvstændighedsdiskursen medfører en nedprioritering og yderligere marginalisering af de hjemløse borgere, som ikke kan leve op til den selvstændighed, som fordres i denne. 

Metode

Specialets metodiske grundlag er en kvalitativ tilgang. Forfatterne udførte semi-strukturerede kvalitative interview ved indsamlingen af datamaterialet. 

På et udvalgt københavnsk herberg blev socialpædagogisk- og sygeplejefagligt personale interviewet. 

Forfatterne interviewede derudover henholdsvis én informant på praksisniveau, én på myndighedsniveau og én på administrativt niveau fra Københavns Kommune.