En undersøgelse af hjemløses oplevelse af hjælp og støtte

Dette speciale søger at skabe en forståelse for hjemløses oplevelse af hjælp og støtte. Hensigten er at stille skarpt på hjemløses oplevelse af forholdet mellem dem selv og hjælperen og stille skarpt på, hvad de hjemløse oplever som kendetegnende for henholdsvis gode og dårlige relationer, hvordan de gode og dårlige relationer opstår, og hvad de har af konsekvenser for den hjemløses liv.

Indhold

Specialet starter med at indkredse begrebet hjemløshed, hvorefter den eksisterende forskning i hjemløshed belyses. Herefter præsenteres specialets teoretiske position, som bygger på Rom Harrés positionsteori, hvorefter undersøgelsens metode introduceres. I kapitel fem og seks analyseres og diskuteres de hjemløses oplevelse af hjælp og støtte.

Konklusion

Specialet viser, at hjemløshed er en ekskluderende praksis, da de hjemløse ofte har et misbrug, en psykisk sygdom og et svagt netværk, som betyder, at de hjemløse er en gruppe med ringe rettigheder i samfundet. De ringe rettigheder ses afspejlet i den eksisterende hjemløseforskning, da man her sjældent lytter til de hjemløses meninger og oplevelser af vigtige spørgsmål om deres situation. I stedet drager forskningen primært konklusioner ud fra forskerens perspektiv. Specialet argumenter derfor for, at de hjemløses stemme skal høres i samfundsdebatten og argumenterer for, at de hjemløses oplevelser af hjælp og støtte skal belyses, så relationsarbejdet mellem de hjemløse og hjælperen forbedres.

Specialet viser, at det er afgørende for hjælpens karakter, at hjælperen forstår den hjemløses verden, og at hjælperen konkret har oplevet det felt, som den hjemløse begår sig i. Forståelse giver nemlig hjælperen flere praktiske muligheder for at hjælpe, så den hjemløse ikke får en oplevelse af at være alene med sine bekymringer. Derudover viser specialet, at nærvær har en afgørende rolle i relationsarbejdet mellem hjælperen og den hjemløse. Nærværet betyder blandt andet, at hjælperen forholder sig til den hjemløse som menneske og ikke i kraft af fordomme, og dermed opstår der færre konflikter, da den hjemløse ikke behøver kæmpe imod fordommene. Specialet viser videre, at mange af de hjemløse oplever den gode hjælp som muligheden for at genfinde deres arbejdsidentitet i kraft af meningsfuld beskæftigelse. En hjemløs i specialet giver blandt andet udtryk for, hvordan hans beskæftigelse som Hus Forbi sælger er blevet hans anden arbejdsidentitet, hvilket har givet ham en meningsfuld tilværelse, hvor følelsen af at udfylde en plads i samfundet igen gør sig gældende. 

Afslutningsvist viser specialet, at den gode hjælp også kan indebære, at hjælperen taler den hjemløses sag, da det kan give den hjemløse visse rettigheder, som han kan drage nytte af. Bagsiden er dog, at det også kan ende med, at hjælperen ender med at tale systemets sag, hvilket betyder, at det gode relationsarbejde mellem hjælperen og den hjemløse undergraves. Specialet konkluderer, at der er mangel på mere viden og flere konkrete erfaringer om og med hjemløses verden.

Metode

Specialet er baseret på 10 interview, heraf fem fra Kirkens Korshærs Nattjeneste, fire brugere af Den Mobile Café og én person fra Gaderummet, som også er bruger af Den Mobile Café. Ni mænd og en kvinde har medvirket, og personernes alder er mellem 23 og ca. 55 år.