Erfaringer med at ændre det sociale mix i udsatte boligområder - Evaluering af brugen af anvisnings- og udlejningsredskaber som led i Landsbyggefondens 2006-10-midler

I denne rapport kan du få et indblik i, hvilke erfaringer fire kommuner og boligorganisationer i disse har med at regulere beboersammensætningen i udsatte boligområder.

Indhold

Denne rapport fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - indeholder en evaluering af brugen af anvisnings- og udlejningsredskaber, som led i Landsbyggefondens 2006-10-midler. Sammen med Rambøll Management Consulting står SFI for evalueringen af Landsbyggefondens 2006-10-midler. Evaluering afsluttes i 2016.

Landsbyggefonden har i perioden uddelt 2,2 mia. kr. til boligsociale indsatser og huslejestøtte i to boligaftaler, der blev indgået mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i 2005 og 2006. Overordnet var formålet med 2006-2010-midlerne at forebygge og modvirke den såkaldte ghettoisering i udsatte boligområder samt at skabe øget social sammenhængskraft i disse boligområder.

Den foreliggende rapport handler om forsøg med udlejningsredskaber og anvisningsmodeller. Dette er et af flere temaer, som boligområdernes helhedsplaner har kunnet arbejde med. Sådanne forsøg har til formål at afsøge behovet og mulighederne for at styre beboersammensætningen med henblik på at undgå, at udsatte borgere samles i specifikke boligområder.

Formålet med denne rapport er at undersøge, hvorvidt der er behov for at arbejde med udlejningsregler med henblik på at regulere beboermassen og hvordan anvisningsmodeller og udlejningsregler kan være redskaber til at regulere beboersammensætningen i udsatte boligområder. Derudover er formålet at undersøge behovet for varierede anvendelsesmuligheder af anvisningsmodeller og udlejningsregler, afhængigt af karakteren af et boligområde og det omkringliggende boligmarked.

Rapporten er bygget op omkring følgende kapitler, udover sammenfatning og indledning:

2. Udvikling i udsatte boligområder og brugen af udlejningsredskaber: I dette kapitel præsenteres udviklingen i beboersammensætningen i de støttede boligområder, den almene sektor samt i befolkningen generelt. Yderligere præsenteres de forskellige udlejningsredskaber.

3. Forskningslitteratur: I dette kapitel gennemgås relevant forskningslitteratur om regulering af beboersammensætning.

4. Metode og data: I dette kapitel beskrives data og anvendt metode i evalueringen.

5. Udlejning i København, Odense, Aalborg og Ishøj: Dette kapitel indeholder en analyse af de fire case-kommuners brug af udlejningsredskaber.

6. Brug af udlejningsredskaber: I dette kapitel præsenteres resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne til kommuner og boligorganisationer om brugen af udlejningsredskaber. Det undersøges i hvilket omfang boligområder, der har modtaget boligsociale indsatser fra Landsbyggefondens 2006-10-midler, har gjort forsøg med kommunal anvisning og øvrige udlejningsredskaber i forsøget med at tilpasse beboermassen.

7. Udlejningsredskaber og socialt mix: I dette kapitel undersøges det, hvorvidt der over tid kan ses en sammenhæng mellem brugen af boligsociale udlejningsredskaber og ændringer i det sociale mix. Dette gælder for de almene boligafdelinger, der har modtaget støtte fra 2006-10-midlerne og som har gjort forsøg med anvisningsmodeller samt udlejningsredskaber.

8. Holdninger til udlejningsredskaber – hvad kan løses?: I dette kapitel undersøges holdninger til udlejningsredskaber blandt de kommuner samt boligorganisationer, som har boligområder med boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens 2006-10-midler.

9. Perspektivering og konklusion: I dette kapitel konkluderes og perspektiveres på resultaterne fra rapportens analysekapitler.

Konklusion

Rapporten konkluderer overordnet:

 

• Boligorganisationer og kommuner indgår lokale aftaler om at ændre i boligsammensætningen for at øge det sociale mix. Disse aftaler handler især om at bruge kommunal anvisning og fleksibel udlejning. De to redskaber anvendes forskelligt fra kommune til kommune. Rapporten peger på, at kommunerne og boligorganisationerne laver reguleringer i beboersammensætningen ud fra en såkaldt fortyndingsstrategi. Med en sådan strategi fortyndes koncentrationen af ressourcesvage beboere med ressourcestærke beboere i de udsatte boligområder.

• Generelt er kommunernes og boligorganisationernes vurderinger positive, når det kommer til, om det lykkes med regulering i beboersammensætningen at lave en mere blandet sammensætning af beboere. Men det påpeges, at de empiriske analyser af udviklingen i beboersammensætningen viser et andet billede, hvor de undersøgte udlejningsredskaber ikke ser ud til at have haft gennemslagskraft. Det understreges derfor, at der er brug for en undersøgelse, som ser på hvilke beboere, der får en bolig på baggrund af de forskellige udlejningsredskaber samt hvordan beboersammensætningen i de pågældende boligafdelinger udvikles over tid.

• Der er mangel på boliger, der kan betales af de svageste borgergrupper, hvilket er forbundet med store udfordringer lokalt.

• Der er et behov for tæt lokal koordinering af boligsociale indsatser, beboerregulering, huslejestøtte samt fysiske renoveringer.

Metode

Datagrundlaget for undersøgelsen består af registerdata, spørgeskemabesvarelser fra forretningsførere og kommunale medarbejdere. Derudover består datagrundlaget af kvalitative casestudier i fire udvalgte kommuner, henholdsvis København, Odense, Aalborg og Ishøj.