Evaluering af konfliktråd - Den landsdækkende undersøgelse
En evaluering af den landsdækkende konflikrådsordning som trådte i kraft den 1. januar 2010.
Indhold
Denne rapport er en evaluering af den landsdækkende konfliktrådsordning, som trådte i kraft den 1. januar 2010. Med loven om konfliktråd blev det overordnede ansvar for konfliktråd placeret hos Rigspolitiet, mens de enkelte politikredse har ansvaret for at etablere tilbuddet lokalt og gøre det tilgængeligt. Rigspolitiet har ønsket at få undersøgt hvilke erfaringer, der er gjort med den landsdækkende ordning samt at få afdækket muligheder for udvikling og forbedringer af konfliktrådsordningen. Formålet med evalueringen er for det første at belyse og vurdere organiseringen af konfliktrådsordningen i politikredsene og pege på muligheder og forbedringer og for det andet at belyse parternes og mæglernes opfattelse og udbytte af konfliktråd.
Konklusion
Evalueringen viser, at koordinatoren har stået centralt i udviklingen af organiseringen i de enkelte politikredse. Koordinator er bindeleddet i den vertikale organisering mellem politiledelsen og de udførende sagsbehandlere i politikredsen og i den horisontale organisering mellem sagsbehandlere i politiet på den ene side og på den anden side mæglere i det civile samfund. Gennem implementeringsfasen er der blevet arbejdet forskelligt i de enkelte politikredse med at leve op til målsætningerne. Evalueringen viser, at der er udviklet forskellige fremgangsmåder ved visitation af sager til konfliktråd, ligesom koordinatorerne har udviklet et forskelligt samarbejde med henholdsvis sagsbehandlerne i politiet og mæglerne i det civile liv. I alle politikredse er koordinatoren imidlertid et vigtigt led i organiseringen.
På baggrund af udviklingen i organiseringen i de enkelte politikredse peger evalueringen på forskellige udviklingstræk illustreret i forskellige modeller for organisering af konfliktrådsordningen. Evalueringen peger på, at vil man udvikle konfliktrådsordningen med henblik på at styrke kvaliteten af de enkelte konfliktråd, er der meget der taler for at styrke de udviklingstræk, hvor koordinatorfunktionen har en central rolle. Vil man udvikle konfliktrådsordningen med henblik på, at parterne i flere straffesager får tilbud om konfliktråd, er der meget der taler for at styrke de udviklingstræk, hvor konfliktrådsordningen bliver forankret lokalt på de enkelte politistationer og i sagsbehandlerleddet.
Evalueringen peger på en række initiativer og indsatser, som kan styrke anvendelsen af konfliktråd. Der er ikke tale om anbefalinger, men opmærksomhedspunkter som afdækker muligheder for udvikling og forbedringer inden for den nuværende konfliktrådsordning.
Metode
Evalueringen bygger på såvel kvalitative som kvantitative data. Der er gennemført interview med koordinatorerne i de 12 politikredse, og der er foretaget en nærmere undersøgelse af organiseringen i fire politikredse, hvor politidirektør, leder og koordinator af konfliktrådsordningen er blevet interviewet, ligesom sagsbehandlere i politiet og mæglere tilknyttet politikredsen. Derudover har der været afholdt et dialogmøde med koordinatorerne. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som omfatter konfliktrådssager i alle politikredse i perioden fra midt januar til midt april. Det vil sige sager, som er videresendt fra koordinator til mægler. Udover mægler har den forurettede og gerningspersonen udfyldt et spørgeskema.