Evaluering af krisecentertilbuddene
Årligt udsættes ca. 29.000 kvinder med dansk statsborgerskab for fysisk partnervold. Her kan du blandt andet læse om, hvem kvinderne er, hvilke indsatser og tilbud de modtager på krisecentrene og hvordan denne indsats kan forbedres.
Indhold
Denne evaluering er foretaget af Rambøll for Socialstyrelsen med det formål at bibringe viden om danske krisecentres tilbud og effekter. Baggrunden for dette ønske om mere viden på området bunder i et menneskeligt og et økonomisk rationale. Menneskeligt, fordi vold i nære relationer har store menneskelige omkostninger og økonomisk, fordi Danmark årligt bruger ca. 200 millioner kroner på krisecentrene.
Rapporten er delt op i følgende kapitler:
- Kvinderne på et krisecenter
Data om kvinder på krisecentre (alder, etnicitet, antal børn, kriminel baggrund med mere) - Organisering og tilrettelæggelsen af indsatsen på krisecentrene
42 krisecentres besvarelser udgør grundlaget for dette kapitel, der beskriver krisecentrenes organisering (institutionsform, antal kvinder og opholdslængde, faggrupperepræsentation, frivillighed, økonomi og dokumentation med mere) - Indholdet af krisecentrenes tilbud
Dette kapitel bygger på krisecenterledernes besvarelser af spørgeskemaer samt interviews omhandlende modtagelses- og akutfasen, opholdsfasen samt udslusningsfasen i centrene. - Risikoprofiler og målgrupper på krisecentrene
Undergrupper af voldsramte kvinder: kvinder med børn, unge kvinder, kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, kvinder med gentagne ophold på krisecenter og kvinder uden ophold på krisecenter. - Kvinder med og uden børn på krisecenter
Data om kvinderne (antal børn, socioøkonomisk baggrund, opvækst, voldsudsættelse, partner samt former for støtte og evaluering deraf) - Unge kvinder på krisecenter
Kapitlet omhandler kvinder under 25 år på krisecentre (socioøkonomisk baggrund, sundhed, opvækst, voldsudsættelse, partner, indsats og evaluering deraf) - Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund på krisecenter
Kvinder med ikke-vestlig baggrund beskrives ud fra data (socioøkonomisk baggrund, sociale forhold og psykiatri, opvækst, voldsudsættelse, partner, indsatser og aktiviteter samt evaluering heraf) - Kvinder med gentagne ophold på krisecenter
Ifølge Socialstyrelsen har 36 % af kvinderne på krisecentre haft mere end ét ophold. Dette kapitel beskriver disse kvinder ud fra nogle af de samme faktorer som ovenstående målgrupper. - Kvinder uden ophold på krisecenter
Dette kapitel beskriver de voldsramte kvinder, der er i kontakt med krisecentrene, uden at opholde sig der. Grundene til, at de ikke opholder sig på krisecentrene kan være, at de ikke er en del af målgruppen, at der er faktorer, der forhindrer dem i at kunne opholde sig på et krisecenter, eller at de ikke ønsker at opholde sig på et krisecenter. Kvinderne beskrives blandt andet ud fra data omhandlende misbrug samt støtte- og behandlingsformer på krisecentrene. - Kvalitative forløbsstudier af kvinder med ophold på krisecenter
Her beskriver rapporten, hvordan Rambøll har interviewet 44 kvinder. Rapporten redegør for, hvilke kvinder, der er blevet interviewet samt hvilke temaer, der har vist sig gennemgående i disse interviews. Desuden indgår en række citater i kapitlet. - Krisecenterindsatsers effekt
Dette kapitel evaluerer, hvilken effekt krisecentrene har på kvinderne. Rapporten introducerer tre former for effekt: interventionseffekt, overgangseffekt og systemeffekt. Interventionseffekten er den, der kan måles under opholdet på et krisecenter, overgangseffekten er overgangen mellem krisecenter og kvindernes liv efter opholdet. Den sidste effekt, nemlig systemeffekten, er det der sker efter endt ophold, og omfatter blandt andet efterværn. - De økonomiske konsekvenser af krisecenterindsatsen
Her belyses budgetøkonomiske konsekvenser forbundet med krisecenterindsatser – både for kommunale og statslige budgetter, og for kvindernes privatøkonomi. - Anbefalinger
I dette kapitel præsenterer rapporten en række anbefalinger til den fremtidige tilrettelæggelse af krisecenterindsatsen. Anbefalingerne bygger på fund både fra indeværende rapport og fra tidligere evalueringer foretaget af Socialstyrelsen med flere. Anbefalingerne falder under fire temaer:
- Styrkelse af systematisk udredning, målsætning og målopfølgning på krisecentrene
- Udvikling af målgrupperettede forløb for kvinder med ophold på krisecenter
- Metodeafprøvning af indsatser
- Specialisering på krisecentrene
Konklusion
Evalueringen viser, at kvinderne er tilfredse med krisecentrenes tilbud, men at de savner målgruppespecifikke indsatser, efter hvilken støtte de har behov for. Der kan for eksempel være stor forskel på, hvilken støtte kvinder med børn har brug for, sammenlignet med unge kvinder eller kvinder med anden etnisk baggrund end dansk.
Evalueringen konkluderer videre, at krisecentre påvirker kvinder positivt i forhold til for eksempel at komme ud af et voldeligt forhold, men at centrene udgør en udgift i samfundet. Udgiften ligger i, at jo længere en kvinde opholder sig på et krisecenter, jo større er sandsynligheden for, at hun ender på kontanthjælp efter endt ophold. Det er dog heller ikke et formål med krisecentrene, at de skal sikre beskæftigelse og selvforsørgelse.
Samlet set viser evalueringen, at krisecentrene har en positiv effekt for kvinderne.
Metode
Det overordnede evalueringsspørgsmål for denne rapport har været ”Hvordan tilrettelægges indsatsen på kvindekrisecentrene mest effektivt i forhold til forskellige risikogrupper?”. På baggrund af dette spørgsmål har Rambøll udformet et evalueringsdesign, der er opdelt i fem delopgaver og syv underspørgsmål.
Evalueringen bygger primært på kvantitative data om kvindernes sociale baggrund, varigheden af ophold på krisecenter og oplevelser med vold. Desuden indgår en række undersøgelser af udgifterne for kvinder på krisecentre. I forhold til at vurdere krisecentrenes praksisser, evaluerer Rambøll krisecentrenes metoder i forhold til dokumentation, deres specialiseringer, deres tilbud til kvinderne samt støtte- og behandlingsformer, også efter kvinderne forlader krisecentrene.
Løbende i rapporten indgår en række kvalitative udsagn fra kvinder, der fortæller om deres oplevelser af krisecentrene. Disse udsagn er plukket ud blandt 68 interviews af 44 kvinder.