Indhold

Med baggrund i forløbsprogrammerne for KOL, hjertekarsygdom diabetes type 2 søgte Silkeborg, Skanderborg og Favrskov kommuner for perioden 2010-2012 kronikerpuljemidler til et fælles projekt for udvikling af et sundheds- og rehabiliteringsforløb. Sundheds- og rehabiliteringsforløbet, som denne rapport drejer sig om, har til formål at give borgere med en eller flere af de omfattede kroniske sygdomme mulighed for at opnå øget kvalitet i hverdagslivet samt opnå øget handlekompetence forstået som kapacitet, vilje og evne til at træffe sunde valg og tage ansvar for eget liv. Herunder et:

• Styrket socialt netværk
• Praktisk vejledning i håndtering af sygdommen
• Kendskab til lokale træningstilbud og -muligheder
• Viden om rettigheder og relevante regler
• Forbedrede fysiske testresultater
• Oplevelsen af, at sund kost, fysisk træning og eventuelt rygestop har positiv effekt på det fysiske og psykiske velbefindende.
• Redskaber til fortsat at arbejde på at fastholde egne mål for en sundere livsstil.

Kriterierne for at blive henvist til deltagelse i forløbet har været, at borgeren ikke har konkurrende lidelser, som umuliggør aktiv deltagelse i forløbet, at borgeren er motiveret for at arbejde aktivt med sin situation, at borgeren kan deltage i fysisk træning af moderat intensitet samt at borgeren kan transportere sig selv til sundhedscenteret. Under forløbet tildeles deltagerne en tilknytning til en kontaktperson i det kommunale tværfaglige Sundheds- og Rehabilliteringsteam i et år. Teamet består af sygeplejerske, diætist og fysioterapeut, som alle har gennemgået en sundhedspædagogisk og diagnosespecifik kompetenceudvikling, der løbende vedligeholdes med kurser og supervision.

Konklusion

Denne evaluering konkluderer, at personer, der har deltaget i forløbet, har haft et godt udbytte. Overordnet set viser resultaterne, at deltagerne har forbedret deres kondition undervejs i forløbet. Derudover viser resultaterne også forbedring af BMI og taljemål over tid. Med hensyn til helbredsrelateret livskvalitet, som er deltagernes egen vurdering af fysisk og psykisk formåen, ses en positiv udvikling for den overordnede fysiske dimension, mens der dog ingen signifikant udvikling ses for den psykiske dimension. 

Videre ses der en overordnet tendens til en positiv udvikling i forhold til kost, mens der for rygning ikke ses nogen målbar udvikling. Med hensyn til alkohol ses et mindre fald i forbruget. Ligeledes ses der med hensyn til motion en forbedring fra holdopstart til både 3 og 12 månedersopfølgningerne. Langt de fleste deltagere oplever at have et relativt godt socialt netværk, målt på om de har nogen at tale med om personlige problemer, om der er nogen til at hjælpe ved sygdom samt kontakt til venner/familie. På spørgsmålene omkring, hvordan deltagerne oplever egen evne til at håndtere deres kroniske sygdom, svarer deltagerne relativt positivt allerede ved holdopstart. Slutteligt viser evalueringen, at deltagerne er meget tilfredse med forløbsdeltagelsen. Eksempelvis svarer 92 % af deltagerne "meget tilfreds" eller "tilfreds" med det samlede forløb, mens 7 % har svaret "utilfreds".

Metode

Dataindsamlingen er foregået via udlevering af spørgeskemaer ved holdopstart, opfølgning cirka tre måneder efter holdopstart, og opfølgning cirka seks og 12 måneder efter holdopstart.