Evalueringsrapport 2015: Et spørgsmål om netværksdannelse og deltagelse i et forandringsperspektiv
I denne rapport kan du læse om projekter, der tager udgangspunkt i aktiviteter og borgeres idéer i arbejdet med aktivt madborgerskab og netværksdannelse blandt socialt udsatte mennesker.
Indhold
Denne evalueringsrapport beskriver et forsøgsprojekt, hvor fem kommuner har deltaget i afprøvningen af tre metoder, også kaldet innovationsplatforme: ”Fremtidslab”, ”Madborgerskab” og ”Borgerstyrede budgetter” i perioden 2011-2013.
Formålet med forsøgsprojektet er dels at forbedre deltagernes ressourcenetværk, aktive medborgerskab og myndiggørelse gennem lokal bæredygtighed, dels at understøtte lokalsamfundets kapacitet gennem lokale samarbejder, der tager udgangspunkt i ejerskab og udvikling af nye indsatser.
Målgrupperne for projekterne er enlige forsørgere med børn og tidligere straffede unge mænd med kortere dom.
Evalueringsrapporten er delt op i følgende fire kapitler:
- Samlet overblik og resultater
- Analyse og diskussion af metodeudvikling i forhold til målgruppen
- Netværksteori som en ressource for individet og samfundet
- En introduktion til social kapital og hvor vigtig social kapital er for individ og samfund.
- Innovationsplatforme: Fremtidslab, Madborgerskab og Borgerstyrede budgetter
- Fremtidslab er en metode, der har til formål at fremme den enkelte deltagers motivation gennem idéudvikling og implementering af idéer.
- Borgerstyrede budgetter er en konkurrence, hvor borgere i et boligområde har mulighed for at vinde 100.000 kroner til et projekt, der gavner flest mulige beboere i et lokalområde.
- Madborgerskab er en metode, der tager udgangspunkt i madfællesskab og børneaktiviteter.
Rapporten indeholder en læseguide, der gør det muligt hurtigt at få et overblik over de forskellige metoder, og hvordan de kan implementeres uden brug af konsulentbistand.
Metode
Forsøgsprojektet er evalueret ud fra følgende faser:
- Identifikation og matchning
- Scenarier, udforskning og visionsarbejde
- Handling og realisering
- Upscaling
- Forankring