Fattigdom og afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige

I denne rapport fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, præsenteres resultaterne af en undersøgelse af materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og økonomisk ikke-fattige i Danmark.

Indhold

I undersøgelsen afdækkes omfanget og karakteren af afsavn både blandt voksne og børn.

Det understreges, at undersøgelsen tager afsæt i ekspertudvalgets anbefalinger om henholdsvis at udvikle indikatorer for materielle og sociale afsavn samt at gennemføre en afsavnsundersøgelse for at belyse konsekvenserne af økonomisk fattigdom.

Undersøgelsen har haft to faser, hvor der i den første er udviklet indikatorer for materielle og sociale afsavn. I den anden fase er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt voksne og børn i økonomisk fattige og ikke-fattige familier og husstande, baseret på de udviklede indikatorer.

Rapporten er bygget op omkring følgende kapitler: 

I kapitel 2 gennemgås undersøgelsens teoretiske grundlag herunder tilgange til og definitioner af økonomisk fattigdom og afsavn. Yderligere gennemgås ekspertudvalgets definition af økonomisk fattigdom. 

I kapitel 3 gennemgås rapportens metode og datagrundlag.

I det fjerde kapitel gennemgås de opstillede afsavnsindikatorer samt de øvrige mål, som indgår i undersøgelsen. I alt opstilles 49 afsavnsindikatorer fordelt på ni forskellige dimensioner. 

I kapitel 5 belyses omfanget og karakteren af afsavn blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige voksne. Dette er baseret på besvarelserne fra spørgeskemaerne. Afsavnene i de forskellige dimensioner gennemgås yderligere. 

I sjette kapitel analyseres omfanget af afsavn på tværs af dimensionerne. Yderligere analyseres omfanget af de mest basale afsavn og i hvor høj grad personer er registreret med afsavn på tværs af dimensionerne. 

I kapitel 7 afdækkes sammenhængen mellem afsavn, forsørgelsesgrundlag og beskæftigelse. 

I ottende kapitel undersøges omfanget af økonomisk stress og gæld i de økonomisk fattige og økonomisk ikke-fattige familier.

I kapitel 9 afdækkes samspillet mellem økonomisk fattigdom, afsavn og en række udsathedsfaktorer. 

I tiende kapitel anvendes en statistisk model til at opgøre betydningen af økonomisk fattigdom og en række øvrige risikofaktorer for omfanget af de materielle og sociale afsavn.

I kapitel 11 belyses livstilfredsheden blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige, herunder i forhold til om man oplever afsavn. 

I kapitel 12 belyses omfanget og karakteren af børns afsavn, baseret på resultaterne af både spørgsmålene til de voksne og til de 11-17-
årige børn om børns afsavn.

Konklusion

Rapportens hovedresultater er som følger:

• I Danmark er der personer, som af økonomiske grunde har materielle og sociale afsavn, herunder basale afsavn.
• Blandt økonomisk fattige er omfanget af materielle og sociale afsavn af et højere omfang end blandt de økonomisk ikke-fattige.
• Det er i høj grad de økonomisk fattige kontanthjælpsmodtagere, der har et højere omfang af afsavn. Der er ikke et markant omfang af afsavn blandt de økonomisk fattige, der er i beskæftigelse.
• Psykisk sygdom og social udsathed er, udover økonomisk fattigdom, centrale faktorer bag materielle og sociale afsavn.
• I særlig høj grad rammer de materielle og sociale afsavn økonomisk fattige enlige voksne uden hjemmeboende børn, hvor mange er socialt udsatte.
• Blandt de økonomisk fattige børnefamilier er der lidt færre afsavn end hos de økonomisk fattige enlige uden hjemmeboende børn.
• Der er ikke et markant omfang af afsavn blandt børnene i de økonomisk fattige familier, selvom de har flere afsavn end børn i økonomisk ikke-fattige familier.
• Børn i økonomisk fattige indvandrerfamilier har flere afsavn end børn i økonomisk fattige familier med dansk baggrund.

Metode

Det empiriske grundlag for undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse.