Flytninger fra byer til land- og yderområder – Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flytninger fra bykommuner til land- og yderkommuner – mønstre og motiver
I denne rapport undersøges ændringer i flytninger fra bykommuner til land- og yderkommuner i perioden fra 2003-2010.
Indhold
Siden 1990’erne har der været en øget regional polarisering og affolkning af yder- og landområder i Danmark. Særligt er det en udfordring at tiltrække og fastholde højtuddannede beboere, mens antallet af socialt udsatte beboere øges i yderområderne. I rapporten undersøges flytninger fra bykommuner til land- og yderkommuner gennem en periode, som har været præget først af højkonjunktur og siden af økonomisk krise. Rapporten undersøger dels tendenser og mønstre i flytningerne og dels årsager til flytninger med særlig fokus på højtuddannede personer og på socialt udsatte personer. Socialt udsatte personer defineres i rapporten som personer på kontanthjælp eller førtidspension.
Konklusion
- I perioden med højkonjunktur var der en øget tendens til, at højtuddannede flyttede til land- og yderkommuner fra bykommuner. I forbindelse med den økonomiske krise faldt tilflytningen af højtuddannede til land- og yderkommuner.
- Det forholder sig omvendt i forhold til den socialt udsatte gruppe. I forbindelse med højkonjunktur var der en faldende tendens til, at denne gruppe flyttede til land- og yderkommuner – men i forbindelse med den økonomiske krise steg tilflytningen til land- og yderkommuner af de socialt udsatte.
- Land- og yderkommunerne får altså flere socialt udsatte borgere i forbindelse med den økonomiske krise samtidig med, at der sker et fald af arbejdspladser i land- og yderkommunerne.
- Der er dog geografiske forskelle i forhold til ovenstående tendens. Land- og yderkommuner i Region Sjælland har en relativt stor tilflytning af udsatte grupper, mens landkommuner i Region Midtjylland har en relativt stor tilflytning af højtuddannede. Disse forskelle kan muligvis forklares med lokale erhvervsstrukturer og med geografisk nærhed til hovedstadsområdet.
Flyttemotiver for de højtuddannede:
- De højtuddannedes flyttemønstre og motiver kan relateres til deres alder, familiesituation og erfaring på arbejdsmarkedet. Unge nyuddannede er meget mobile og flytter til yderområdet for en periode for at kickstarte deres karriere. De bliver ikke boende i lige så høj grad som de øvrige højtuddannede tilflyttere. Børnefamilier flytter dels på grund af jobmuligheder, og dels fordi yderområdet giver mulighed for at erhverve sig en større bolig og tilbyder det, der for nogle af disse tilflyttere er et ideelt opvækstmiljø for deres børn, tæt på natur og i et lille, overskueligt lokalsamfund. Blandt de tilflyttere, som i forvejen er etableret på arbejdsmarkedet, er nogle af årsagerne til at flytte, at de søger et roligere arbejdsliv, eller at de ønsker at afprøve et andet karrierespor. På tværs af de tre grupper er der personer, som flytter tilbage til områder, de er vokset op i.
Flyttemotiver for de socialt udsatte:
- Blandt de socialt udsatte tilflyttere er der et motiv, som er stærkt relateret til muligheder på det private lejeboligmarked i yderområder. De udsatte tilflyttere kan have vanskeligt ved at betale et indskud til en lejlighed og søger derfor det private udlejningsmarked, hvor de oplever, at de kan komme ind uden at skulle betale indskud. Ikke afbetalte lån til tidligere boligindskud kan være en årsag til, at de ikke kan få hjælp til at komme over i eksempelvis en almen lejebolig. Blandt de socialt udsatte tilflyttere er drømmen om et hus på landet med plads til dyr også en årsag til flytning til et yderområde. Endelig kan der være ønsker om at komme væk fra bymiljøet, og der kan være familie og netværk, der trækker i yderområdet.
Metode
Der er både anvendt registerdata samt kvalitative interview. I registerdata indgår hele befolkningen i alderen 17-64 år i perioden 2003-2010. De kvalitative interview fordeler sig således: 25 interview med højtuddannede tilflyttere til yderområder, fem interview med tilflyttere på kontanthjælp eller førtidspension, ti interview med nøglepersoner ansat i yderkommuners udviklingsafdeling, ydelseskontorer, vækstfora og lignende samt otte interview med personer, som hverken er højtuddannede eller på kontanthjælp/førtidspension.
Da det har været vanskeligt at rekruttere interviewpersoner fra gruppen af socialt udsatte, er deres motiver for at flytte bl.a. blevet belyst via interview med to sagsbehandlere i Lolland Kommune, som i 2013 gennemførte ca. 75 samtaler med tilflyttere fra primært Københavns Kommune, som var på konstanthjælp/førtidspension.